The Undercard – uge 24-26

Nyheder fra hele verden uge 24, 25 og 26

I New York forsvarede Richardson Hitchins (nu 20-0) IBF VM-titlen i letweltervægt ved at stoppe australieren George Kambosos (nu 22-4) efter 2:33 af 8. omgang, hvor kampleder Michael Griffin vinkede den ulige kamp af. Hitchins dominerede fra start, og brød Kambosos ned med ikke mindst kropsslag. Her er highlights:

I Tokyo, forsvarede Brian Norman (nu 28-0) sin WBO VM-titel i weltervægt ved knockoute japaneren Jin Sasaki (nu 19-2-1) efter 0:46 af 5. omgang. Sasaki var i gulvet efter blot et halvt minut, og yderligere en gang i 1. omgang. Derfra var der én-vejs trafik, indtil et venstre hook afgjorde kampen. Kampleder Gustavo Tomas behøvede ikke at tælle, og Sasaki var nede i flere minutter. Her er highlights:

På samme stævne i Tokyo mødtes philippineren Cristian Araneta (nu 25-3) og thailandske Thanomgsak Simsri (nu 39-1) i en kamp om den ledige IBF VM-titel i letfluevægt. Den kamp trak Simsri sig ud af med en sejr på split decision. Masakazu Murase havde 115-112, Koji Tanaka havde 116-111, men Leszek Jankowiak havde 114-113 til Araneta. Simsri var i gulvet i 3. omgang af en kamp, der bølgede frem og tilbage. Her er uddrag:

I Anaheim, Californien, forsvarede Gilberto Ramirez (nu 48-1) WBO VM-bæltet i cruiservægt mod den cubanske veteran Yuniel Dorticos (nu 27-3). ”Zurdo” Ramirez måtte dog arbejde for det, inden han reddede en pointsejr på 117-110 (Jack Reiss) og 2 x 115-112 (Fernando Villareal og Steve Weisfeld). Dorticos fik et pointsfradrag for at slå for dybt i 10. omgang. Her er highlights:

I Galway, Irland, vandt engelske Bradley Rea (nu 20-1) den ledige EBU EM-titel i letsværvægt med en tæt, men enstemmig pointsejr over Shakan Pitters (nu 20-3). Det var en hård kamp, hvor Rea startede bedst. Pitters kom bedre med efterhånden, men lidt for sent. Cifrene var 115-113 (Mark Bates) og 2 x 115-114 (Victor Loughlin og Mark Lyson). Her er et interview med Rea efter sejren:

I Villareal, Spanien, vandt Jairo Noriega (nu 15-1) fra Spanien den ledige EBU EM-titel i fluevægt med en klar pointsejr over Rakyb Radji (nu 10-1) fra Frankrig. Sidedommerne scorede 120-108 (Rainer Schwarz) og 2 x 119-109 (Antonio Marogna og Przemyslaw Moszumanski).

Diverse nyt
Den amerikanske WBA Super/IBF-mester i weltervægt, Jaron Ennis, rykker op i letmellemvægt. Det melder promoter Eddie Hearn.

WBO har valgt engelske Sam Noakes og amerikanske Abdullah Mason til at bokse om den ledige WBO VM-titel i letvægt. Her er et interview med Noakes og manager Francis Warren:

Golden Boy Promotions supermellemvægter Jaime Munguia er testet positiv for testosteron i både A- og B-prøve i forbindelse med hans rematch mod Bruno Surace i Riyadh den 4. maj. Det var det britiske forbund BBBogC, der var supervisor på stævnet, så det er BBBofC, der afgør, hvad der nu skal ske.

WBC/WBA/WBO-verdensmester i sværvægt, Oleksandr Usyk, har overraskende meddelt, at han har afbrudt samarbejdet med sin mangeårige promoter, Alexander Krassyuk og K2 Promotions. Der spekuleres i, at Usyk reelt er i gang med at trække sig tilbage fra boksning efter unification-kampen mod IBF-mester Daniel Dubois. Promoter Frank Warren taler her om sagen:

Den engelske promoter Ben Shalom og hans selskab Boxxer får ikke forlænget den tv-kontrakt med Sky Sports, han har haft siden 2021, i hvert fald som eksklusivaftale. Der er dog stadig forhandlinger om et fremtidigt samarbejde, hvor Sky også kan samarbejde med andre promotorer. Her taler Shalom lidt om sagen sidst i interviewet:

Promoter Eddie Hearn er allerede gået på jagt efter boksere fra Boxxer stalden. Han har offentligt udtrykt interesse for den flamboyante letsværvægter Ben Whittaker.

Kommende kampe
På Itauma-Whyte stævnet den 16. august i Riyadh mødes WBA-mesteren i fjervægt, engelske Nick Ball (22-0-1) og australieren Sam Goodman (20-0). Her er et interview med Ball:

Dominikaneren Erick Rosa (8-0) skal til Yokohama i Japan for den 30. juli at forsvare sin WBA VM-titel i letfluevægt mod japanske Kyosuke Takami (9-0).

På samme stævne i Yokohama skal japaneren Kenshiro Teraji (25-1) forsvare WBCs VM-bælte i fluevægt mod Richard Sandoval (26-2) fra USA.

Endelig skal amerikanske Antonio Vargas (19-1) på stævnet i Yokohama forsvare WBAs VM-titel i bantamvægt mod japaneren Dairo Higa (21-3-2). Her er et interview med Vargas:

Thailandske Panya Pradabsri (44-2) skal den 1. august i Caracas, Venezuela, forsvare WBCs VM-bælte i letfluevægt i en rematch mod venezuelaneren Carlos Canizales (27-3-1). I december vandt Pradabsri en majority decision i Bangkok.

43-årige Cecilia Brækhus (38-2-1) fra Norge har annonceret sin afskedskamp. Den bokses den 4. oktober i Lillestrøm ved Oslo, og modstanderen er den slovenske WBC/WBO-verdensmester i letmellemvægt, Ema Kozin (24-1-1), der sætter sine titler på spil. Kozin har ikke bokset siden november 2023.

De kommende tre uger
Lørdag i Playa de Aro i Spanien skal Cristobal Lorente (20-0-1) forsvare EBU EM-bæltet i fjervægt mod sin spanske landsmand Ruben Gil (8-0.

Fredagen efter er der stort MVP kvindestævne i Madison Square Garden i New York. I hovedkampen skal irske Katie Taylor (24-1) forsvare WBA/WBC/IBF/WBO-titlerne i letweltervægt mod puertoricansk-amerikanske Amanda Serrano (47-3). Her er en trailer til kampen:

På samme stævne i Madison Square Garden mødes den australske WBA-mester Cherneka Johnson (17-2) og den amerikanske IBF-mester Shurretta Metcalf (14-4-1) i en unification i bantamvægt, der også gælder de WBC og WBO VM-titler, som Dina Thorslund har måttet afgive på grund af graviditet. Her er lidt åben træning med Metcalf:

Desuden sætter Amerikanske Alycia Baumgardner (15-1) sine WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler på spil mod spanske Jennifer Miranda (12-0). Den engelske IBF/WBO-mester i superbantamvægt Ellie Scotney (10-0) møder WBC-mesteren Yamileth Mercado (24-3) i en unification. Og IBF-mesteren i supermellemvægt, Savannah Marshall (13-1) møder WBO-mesteren Shadasia Green (15-1) fra USA, også i en unification. Her er den første Baumgardner-Miranda face-off.

Samme lørdag arrangerer Golden Boy Promotions dobbelt WBC VM-stævne i Queens, New York. Shakur Stevenson (23-0) fra USA forsvarer WBCs VM-titel i letvægt, mod den mexicanske Interim mester William Zepeda (33-0). Og Alberto Puello (24-0) fra den Dominikanske Republik forsvarer WBC-bæltet i letweltervægt mod Subriel Matias (22-2) fra Puerto Rico. Her er en optakt med Stevenson:

Lørdag efter, den 19. juli, skal den ukrainske WBA/WBC/WBO-mester i sværvægt, Oleksandr Usyk (23-0) og IBF-mesteren Daniel Dubois (22-2) mødes i en unification i Riyadh i Saudi-Arabien. Her er lidt fra pressemødet, der lancerede kampen:

Samme dag i Frisco, Texas, mødes WBC-mesteren i superfluevægt, Jesse ”Bam” Rodriguez (21-0) og WBO-mester Phumelela Cafu (11-0-3) fra Sydafrika i en unification. Her er en intro om Rodriguez:

Sebastian Fundora (22-1-1) fra USA skal i Las Vegas forsvare WBC og WBO VM-bælterne i letmellemvægt mod australske Tim Tzyu (25-2) i en rematch. Her er et interview med Fundora om kampen:

På samme stævne i Las Vegas vender veteranen Manny Pacquaio (62-8-2) fra Philippinerne tilbage efter 4 års pause for at udfordre WBC-verdensmesteren i weltervægt, Mario Barris (29-2-1) fra USA. Her er lidt fra pressemødet, der annoncerede kampen:

 

Kommentarer