The Undercard – uge 31-34

Nyheder fra hele verden uge 31, 32, 33 og 34.

I Los Angeles tabte uzbekiske Israil Madrimov (nu 10-1-1) WBA VM-titlen i letmellemvægt amerikanske Terence Crawford (nu 40-1). WBOs Interim titel er også på spil. Cifrene var 2 x 115-113 (Benoit Roussel og Steve Weisfeld) og 116-112 (Fernando Villareal).

36-årige Crawford vandt dermed en VM-titel sin fjerde vægtklasse. Men han overbeviste ikke om, at han er klar til at gå op i supermellemvægt og møde Saul ”Canelo” Alvarez, som folkene bag Riyadh Season gerne vil have ham til. Madrimov gav ham ganske hård kamp, og Crawford sikrede først sejren med en god slutspurt. Her er highlights:

På samme stævne i Los Angeles tabte mexicanske Isaac Cruz (nu 26-3-1) lidt overraskende WBA VM-bæltet letweltervægt til mexicansk-amerikanske Jose Valenzuela (nu 14-2). Valenzuela fik sejren på en split decision med cifrene 2 x 116-112 (Rudy Barragan og Pat Russell) og 113-115 (Edward Hernandez). ”Pitbull” Cruz pressede som vanligt havde de mest spektalære træffere, men Valenzuelas bedre teknik og bevægelighed, og flere træffere, gjorde udslaget. Her er highlights:

Endelig mødtes cubansk-amerikanske David Morrell (nu 11-0) og serbisk-amerikanske Radivoje Kalajdzic (nu 29-3) om den ledige WBA ”almindelige” VM-titel i letsværvægt, og den kamp trak Morrell sig ikke uventet ud af med en sejr på 2 x 117-111 (Patricia Jarman og Zachary Young) og 118-110 (Jesse Reyes). Selv om cifrene var klare, var Kalajdzic absolut med i kampen, og han sluttede bedst. Den rigtige WBA-mester er Dmitry Bivol. Her er hightligts:

Mexicaneren Angel Ayala (nu 18-0) vandt i Mexico City den ledige IBF VM-titel i fluevægt, da han stoppede philippinske Dave Apolinario (nu 20-1) i 6. omgang. Det dybe arbejde gjorde det af med Apolinario, der blev talt ud. Her er highlights:

I Albuquerque, Texas, tabte mexicanske Luis Lopez (nu 30-3) sin IBF VM-titel i fjervægt til Angelo Leo (nu 25-1) fra USA. Et venstre hook sendte Lopez ned til fuld tælling efter 1:16 af 10. omgang. Leo havde domineret kampen indtil da, selv om Lopez’ akavede stil i perioder gav ham lidt problemer. Her highlights:

I Las Vegas skulle slovenske Ema Kozin have forsvaret WBC og WBO VM-bælterne i letmellemvægt mod den 42-årige norske veteran Cecilia Brækhus (nu 38-2-1). Men Kozin kunne ikke få visum, så Brækhus mødte i stedet amerikanske Maricela Cornejo (nu 19-7) om WBC Interim titlen. Det blev til Brækhus-sejr med 96-93 hos alle tre sidedommere. Cornejo var en tur i gulvet i 4. omgang. Her er highlights:

Diverse nyt
Efter at have vundet WBA VM og WBO Interim titlerne i letmellemvægt har Terence Crawford besluttet at droppe sine titler i weltervægt. Derfor har WBO ophøjet deres hidtidige Interim mester i weltervægt, amerikanske Brian Norman, til rigtig WBO verdensmester.

Amerikanske Shakur Stevenson, WBC-verdensmester i letvægt, har skrevet promoterkontrakt med Eddie Hearn og Matchroom Boxing. Stevenson har tidligere været hos Top Rank, og senest har han været free agent. Her er et interview med Hearn, blandt andet om aftalen:

Dalton Smith fra England har måttet trække sig fra sit planlagte forsvar af EBU EM-titlen i letweltervægt den 28. september i Sheffield. Smith skulle have mødt spanieren Jon Fernandez, men Smith er blevet skadet.

Kommende kampe
På undercardet til Bivol vs. Beterbiev unification kampen i letsværvægt den 12. oktober i Riyadh, Saudi-Arabien, skal amerikanske Shakur Stevenson (22-0) forsvare sin WBC VM-titel i letvægt mod engelske Joe Cordina (17-1), der kommer direkte fra et nederlag i superfjervægt. Her er lidt optakter til Bivol vs. Beterbiev:

På samme stævne i Riyadh skal australieren Jai Opetaia (25-0) forsvare IBF VM-bæltet i cruiservægt mod Jack Massey (22-2) fra England. Og australske Skye Nicolson (11-0) sætter sin WBC VM-titel i fjervægt på spil mod engelske Raven Chapman (9-0). Her tale Massey om den lidt uventede chance, inden kampen var en realitet:

Mexicanske Emanuel Navarrete (38-2-1) skal forsvare sin WBO VM-titel i superfjervægt den 7. december i Arizona, i en rematch mod landsmanden Oscar Valdez (32-2). Navarrete vandt deres første kamp i 2023 med ret klare cifre.

Der bliver travlt i Tokyo den 13. og 14. oktober. Søndag den 13. oktober skal japaneren Takuma Inoue (20-1) forsvare WBA VM-bæltet i bantamvægt mod landsmanden Seiya Tsutsumi (11-0-2). Kenshiro Teraji (23-1) fra Japan skal møde Cristofer Rosales (37-6) fra Nicaragua i en kamp om den ledige WBC VM-titel i fluevægt. Japanske Seigo Akui (20-2-1) skal forsvare WBA VM-titlen i fluevægt mod thailænderen Thananchai Charunpak (25-1). Og japaneren Shokishi Ishida (13-1) og Jairo Noriega (14-0) fra Spanien skal mødes om den ledige WBO VM-titel i letfluevægt.

Dagen efter, i samme arena i Tokyo, skal Junto Nakatani (28-0) fra Japan forsvare WBC VM-bæltet i bantamvægt mod Tasana Salapat (76-1) fra Thailand. I superfluevægt skal Kosei Tanaka (20-1) forsvare WBOs VM-bælte mod sydafrikanske Phumelele Cafu (10-0-3). Og endelig sætter Anthony Olascuaga (7-1) fra USA WBO VM-titlen i fluevægt på spil mod puertoricanske Jonathan Gonzalez (28-3-1).

Engelske Sandy Ryan (7-1-1) skal forsvare WBO VM-bæltet i weltervægt den 27. september i New York, mod amerikanske Mikaela Mayer (19-2). I hendes seneste kamp tabte Mayer en anden englænder, IBF-mesteren Natasha Jonas. Her er et interview med Mayer:

Armensk-tysk-amerikanske Noel Mikaelian (aka Norair Mikaeljan, 27-2) skal forsvare WBCs VM-titel i cruiservægt den 28. september i Miami, Florida. Han møder canadiske Ryan Rozicki (20-1). Her er et interview med Rozicki;

Englænderen Nick Ball (20-0-1) skal forsvare sin WBA VM-titel i fjervægt mod amerikaneren Ronny Rios (34-4) den 5. oktober i Liverpool. Her taler Ball om kampen:

12. oktober i Japan skal Sivenathi Nontshinga (13-1) fra Sydafrika forsvare IBF VM-bæltet i fjervægt mod japaneren Masamichi Yabuke (16-4).

Franske Jordi Weiss (30-0-1) skal den 19. oktober i Laval i Frankrig forsvare EBUs Europamesterskab i weltervægt mod Samuel Molina (29-3) fra Spanien.

Den 9. november i Pont St Maxence skal Daniel Blenda Dos Santos (22-1) fra Frankrig forsvare EBUs EM-titel i letsværvægt mod englænderen Shakan Pitters (19-2).

Den 24. september i Sheffield skal engelske Rhiannon Dixon (10-0) forsvare WBO VM-bæltet i letvægt mod landsmandinden Terri Harper (14-2-2). Kampen var oprindeligt planlagt til den 24. august i Manchester. Her er et interview med Dixon:

De kommende fire uger
Den kommende weekend sker ikke det store, men tirsdag den 3. september i Koto-Ku, Japan, er der dobbelt VM-stævne. Japanske Naoya Inoue (27-0) forsvarer WBAWBC/IBF/WBO VM-titlerne i superbantamvægt mod TJ Doheny (26-4) fra Australien. Og Yoshiki Takei (9-0) skal forsvare WBO VM-bæltet i bantamvægt mod sin japanske landsmand Daigo Higa (21-2-1).

Fredag den 6. september i London skal engelske Sam Noakes (14-0) forsvare EBUs EM-titel i letvægt, mod italieneren Gianluca Ceglia (21-4-1). Her er et interview med Noakes:

Lørdag den 14. september, i Las Vegas, går Saul ”Canelo” Alvarez (61-2-2) i ringen for at forsvare WBA, WBC og WBO-titlerne i supermellemvægt, mod puertoricansk-amerikanske Edgar Berlanga (22-0). Her er highlights fra et pressemøde:

På samme stævne i Las Vegas skal den 41-årige cubaner Erislandy Lara (30-3-3) forsvare WBA VM-bæltet i mellemvægt, mod amerikanske Danny Garcia (37-3), der senest boksede i 2022, og som aldrig før har bokset i mellemvægt. Her er lidt fra pressemødet;

Endelig, lørdag den 21. september, på Wembley Stadium i London, skal engelske Daniel Dubois (21-2) forsvare IBF VM-titlen i sværvægt mid landsmanden Anthony Joshua. Her er lidt optakt:

På samme stævne på Wembley sætter irske Anthony Cacace (22-1) IBFs VM-titel i superfjervægt på spil mod englænderen Josh Warrington (31-3-1), der i sin seneste kamp tabte i fjervægt. Og engelske Tyler Denny (19-2-3) forsvarer EBUs EM-bælte i mellemvægt mod landsmanden Hamzah Sheeraz (20-0). Her er et interview med Cacace.

Kommentarer