Nyheder fra hele verden i uge 33.
I Las Vegas tabte philippinske Manny Pacquiao (nu 62-8-2) til Yordenis Ugas (nu 27-4) fra Cuba i en kamp om Ugas’ WBA Super titel i weltervægt. Pacman slog oftere, men han havde svært ved at komme ind og ramme rent med den højere Ugas, der udnyttede sin rækkevidde disclineret, og styrede det meste af kampen med jabs og kontraslag med højren. Pacquiao havde en god periode midt i kampen, men Ugas trak fra mod slutningen. Cifrene var 2 x 116-112 (Dave Moretti og Steve Weisfeld) og 115-113 (Patricia Jarman).
Fredag i Dubai skulle Shavkatdzhon Rakhimov (15-0-1) fra Rusland og japaneren Kenichi Ogawa (25-1-1) mødes i en kamp om den ledige IBF VM-titel i superfjervægt. Der er dog ingen rapporter om et resultat, men heller ikke om en aflysning.
Diverse nyt
Manny Pacquiao trækker sig med stor sandsynlighed tilbage efter lørdagens nederlag til Yordenis Uges. Det meldte han efter kampen, selv om han ikke har truffet en endelig beslutning:
Ikke uventet har EBU taget EM-titlen i sværvægt fra engelske Joe Joyce, der er ikke ønskede at forsvare sit bælte mod serbisk-tyske Marco Huck, efter at Hucks promoterselskab var purseofferet. EBU skal nu finde en ny modstander til at møde Huck om den ledige titel. De øverste tre navne på ranglisten er Dillian Whyte, Oleksandr Usyk og Robert Helenius, men ved skal ned til mindst nr. 4 eller 5, den tidligere mester Agit Kabayel og franske Tony Yoka, før nogen melder sig interesseret.
Kommende kampe
Saul “Canelo” Alvarez fra Mexico og Caleb Plant fra USA får ifølge rapporter den 6. november muligheden for at samle alle fire store VM-bælter i supermellemvægt. Det bliver tilsyneladende Premier Boxing Champions, der står som promotorer, og ikke Matchroom og DAZN, der ellers havde kampen på tegnebrædtet til september. Canelo har bokset sine seneste kampe for DAZN. Her er en besked fra Plant til Canelo:
Unificationkampen i superbantamvægt mellem WBA “almindelig”/WBC-mester Brandon Figueroa (22-0-1) og WBO-mester Stephen Fulton (19-0) er nu rykket fra 11. september til 18. september, og den bokses i Las Vegas. Figueroas WBA “almindelige” titel er ikke på spil, for den inddrager WBA i forbindelse med kampen. Her er et kort glimt af Figueroas træning:
De kommende tre uger
Den kommende weekend kan vi i Danmark koncentrere os om et profstævne i Ringskøbing, for vi skal frem til onsdag den 1. september for at finde en WBO VM-kamp i superfluevægt i Tokyo. Her skal japanske Kazuto Ioka (26-2) forsvare bæltet mod mexicaneren Francisco Rodriguez (34-4-1).
Derfra skal vi hen til fredag den 10. september, I Kyoto, Japan, hvor Kenshiro Teraji (18-0) fra Japan skal forsvare WBC VM-titlen i letfluevægt mod landsmanden Masamichi Yabuki (12-3).
Samme fredag, i Tucson, Arizona, er der dobbelt VM-stævne. I superfjervægt skal Oscar Valdez (29-0) fra Mexico forsvare sin titel mod Robson Conceicao (16-0) fra Brasilien, og i fluevægt skal Junto Nakatani (21-0 fra Japanen forsare WBOs VM-bælte mod Angel Acosta (22-2) fra Puerto Rico. Her er en snak med Valdez (på spansk):
Lørdag den 11. september i London skal englænderen Sunny Edwards (16-0) sætte sit nyvundne IBF VM-bælte i fluevægt på spil mod Jayson Mama (16-0) fra Philipinnerne. Her er et interview med Edwards:
I Barcelona mødes spanske Kerman Lejarraga (32-2) og Dylan Charrat (20-0-1) fra Frankrig om den ledige EBU EM-titel i letmellemvægt. På samme stævne bokser den spanske Europamester i lwetweltervægt, Sandor Martin, i en ikke-titelkamp over 10 omgange.
I løbet af disse to af de største kvindelige boksenavne i ringen. Søndag den 29. august går WBC/WBO-verdensmesteren i fjervægt, Amanda Serrano (40-1-1) fra USA i ringen i Cleveland, Ohio, for at forsvare bælterne mod mexicaneren Yamileth Mercado (18-2), indtil nu WBC-verdensmester i superbantamvægt.Og lørdag den 4. september, i Leeds, England, skal irske Katie Taylor (18-0) forsvare sine WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i letvægt mod amerikanske Jennifer Han (18-3-1), tidligere IBF-verdensmester i fjervægt. Her er et interview Serrano, der åbenbart ikke er utilfreds med at være på undercardet til en YouTuber: