The Undercard – uge 36-38

Nyheder fra hele verden uge 36, 37 og 38.

I Los Mochis, Mexico, forsvarede lokalhelten Eduardo Nunez (nu 29-1) IBF VM-titlen i superfjervægt med en sikker pointsejr over Christopher Diaz-Velez (nu 30-6) fra USA. Cifrene efter de underholdende 12 omgange var 2 x 117-109 (Jose Cobian og Joel Elizondo) og 116-110 (Daniel Sandoval). Diaz var i gulvet to gange i 7. omgang. Her er highlights:

I Las Vegas havde Anthony Olascuaga (nu 10-1) fra USA ikke det store besvær med forsvare WBO VM-bæltet i fluevægt mod Juan Camacho (nu 19-2) fra Puerto Rico. Camacho var godt med i 1. omgang, men i 2. omgang fik Olascuaga ram på ham med en højre, og da han fulgte op, måtte kampleder Harvey Dock skride ind efter 2:36 af omgangen. Her er highlights:

Også i Las Vegas mistede mexicaneren Saul ”Canelo” Alvarez (nu 63-3-2) sine WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i supermellemvægt til amerikanske Terence Crawford (nu 41-0), der var rykket op fra letmellemvægt. Crawford fik sejren med 2 x 115-113 (Tim Cheatham og Max DeLuca) og 116-112 (Steve Weisfeld). Crawfords hurtighed og bevægelighed var afgørende, og sejren så mere overbevisende ud end cifrene. Her er highlights:

I Belfast vandt nordirske Lewis Crocker (nu 22-0) den ledige IBF VM-titel i weltervægt med en split decision over irske Paddy Donovan (nu 14-2). To knockdowns, en i 3. omgang og en i 5. omgang blev afgørende i en lige kamp, hvor sidedommerne voterede 114-112 (Pawel Kardyni), 114-113 (Matteo Montella) og 111-115 (Reece Carter). Her er highlights:

I Nagoya, Japan, forsvarede WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i superbantamvægt, japanske Naoya Inoue (nu 31-0) bælterne med en klar pointsejr over uzbekiske Murodjon Akhmadaliev (nu 14-2). Cifrene var 2 x 118-110 (Mike Fitzgerald og Juan Carlos Pelayo) og 117-111 (Gerardo Martinez). Inoue arbejdede tålmodigt bag jabbet, og Akhamadaliev kom aldrig for alvor ind i kampen. Her er highlights:

På samme stævne i Nagoya tabte japaneren Yoshiki Takei (nu 11-1) WBOs VM-titel i bantamvægt, da han blev stoppet i 4. omgang af Christian Medina Jiminez (nu 26-4) fra Mexico. Takei var i gulvet allerede i 1. omgang, og selv om han i 3. omgang kom lidt tilbage i tingene, var det en stakket frist. Da Takei var ramt og forsvarsløs, stoppede kampleder Ramon Pena tingene efter 1:21 af 4. omgang. Her er highlights:

I Indio, Californien, forsvarede puertoricanske Oscar Collazo (12-0) forsvare WBA og WBO VM-titlerne i minimumvægt mod philippinske Jayson Vayson (14-1-1). En lidt mærkelig afslutning på kampen kom efter 1:41 af 7. omgang, hvor Vaysons hjørne bad kampleder Thomas Taylor om at stoppe kampen, da Vayson var ramt af et par tilsyneladende ikke voldsomme kropsslag. Den beslutning var Vayson ikke tilfreds med, men Collazo var dog foran på points. Her er kampen:

På samme stævne i Indio forsvarede WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i kvindernes fluevægt, Gabriela Fundora (nu 16-0) fra USA, nemt sine titler mod Alexas Kubicki (13-1) fra Canada, der blev stoppet af kampleder Ray Corona efter 43 sekunder af 7. omgang. Det havde ensrettet trafik indtil da. Kubicki var en sen erstatning for Ayelen Granadino fra Argentina, der ikke kunne få visum til USA.

I Ottawa, Canada, vandt den kvindelige IBF/WBO-mester Evelin Bermudez (nu 22-1-1) fra Argentina en unification i letfluevægt, da hun stoppede WBA-mester Sara Bailey (nu 6-1) fra Canada allerede i 1. omgang. Her er et (dårlig) glimts fra afgørelsen:

Diverse nyt
EBUs hidtidige Europamester i cruiservægt, franske Leonardo Mosquea, har opgivet titlen, fremfor at forsvare den mod den polske veteran Mateusz Masternak den 4. oktober i Zakopane i Polen. På stævnet i Zakopane skulle Masternak så i stedet bokse om den ledige titel mod russisk-tyske Artur Mann – der tabte sin seneste kamp mod Sergey Kovalev. Men Mann er trukket fra kampen, angiveligt med en skade.

Fresh Productions, promoter for puertoricanske Subriel Matias, har vundet purseofferet på Matias’ forsvar af WBC VM-titlen i letmellemvægt mod engelske Dalton Smith. Fresh Productions bød 1,9 mio dollars mod 1,71 fra Matchroom.

Parterne er nået til enighed om Jai Opetaias IBF-mandatory titelforsvar i cruiservægt mod tyrkisk-tyske Huseyin Cinkara. Kampen skal bokses i Australien i efteråret. Her er et interview med Opetaia:

Brødrene Kalle og Nisse Sauerland jublede i ringen, da tyske Abass Baraou vandt WBA Interim VM-titlen i letmellemvægt – en titel der efterfølgende er blevet til den rigtige VM-titel. Men Baraou har melder ud, at han ikke længere er på kontrakt med brødrene og Wasserman Promotion.

Mexicaneren Jaime Munguia testede positiv for syntetisk testosteron i forbindelse med hans rematch mod Bruno Surace. Men det britiske forbund BBBofC, der supervisede kampen, og det britiske dopingagentur UKAD vurderer, at det var uforskyldt, og han får ingen sanktion. Resultatet, en pointsejr til Munguia, står også ved magt.

Japaneren Junto Nakatani har opgivet sin WBC og IBF VM-titler i bantamvægt. Nakatani jagter en kamp mod WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmesteren i superbantamvægt, landsmanden Naoya Inoue, og Nakatani bokser derfor en ikke-titel kamp på Inoue-stævnet i Riyadh.

Den irske WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmester i letweltervægt, irske Katie Taylor, har meddelt, at hun af personlige årsager vil holde en boksepause. WBC har på den baggrund gjort hende til ”champion emeritus”, og de har udpeget englænder Sandy Ryan og Chantelle Cameron til at bokse om den ledige WBC VM-titel. Hun håber dog stadig at hun kan komme til at bokse på det irske nationalstadoin Croke Park:

Den Cameroun-fødte fransk-canadier Christian Mbilli og Lester Martinez fra Guatemala boksede på Crawford-Canelo stævnet uafgjort i en kamp om Mbilli’s WBC Interim titel i supermellemvægt. WBC har nu beordret en rematch.

Kommende kampe
Der bliver japansk dag i Ryiadh, Saudi-Arabien, den 27. december. Naoya Inoue (31-0) forsvarer WBA/WBC/IBF/WBO VM-titlerne i superbantamvægt mod mexicanske Alan Picasso (32-0-1. Og på samme stævne skal Wilibaldo Perez (23-6-2) fra Mexico forsvare IBF VM-titlen i superfluevægt mod Kenshiro Teraji (25-2) fra Japan.

De kommende tre uger
De næste par uger er ret tynde internationalt. På lørdag i Montreal, Canada, skal argentinske Sol Cudos (10-0-2) forsvare IBFs VM-titel i minimumvægt mod den canadiske lokalhelt Kim Clavel (21-2). Her taler Clavel om sin karriere;

Den følgende lørdag, i Lillestrøm, Norge, bokser norske Cecilia Brækhus (38-2-1) afskedskamp. 43-årige Brækhus skal her prøve at tage WBC og WBO VM-bælterne i letmellemvægt fra slovenske Ema Kozin (41-1-1). Kozin har ikke bokset i næsten to år. Her er Brækhus under træning:

I Glasgow, Skotland, skal spanieren Cristobal Llorente (20-0-2) forsvare EBUs EM-bælte i fjervægt mod skotske Nathaniel Collins (17-0).  Her er et interview med Collins:

Den følgende uge sker der ikke det store.

Kommentarer