The Undercard – uge 43-44

Nyheder fra hele verden i uge 43 og 44.

Den japanske superstjerne Naoya Inoue (19-0) forsvarede sine WBA Super og IBF VM-titler i Las Vegas, ved at stoppe australieren Jason Moloney (nu 21-2) efter 2:59 af 7. omgang. Moloney viste ellers, at han ikke var kommet for at lægge sig ned, han overledeve Inoues typiske rush lige i starten, og han kom endda lidt ind i kampen med modig, offensiv boksning.

Inoue var dog i kontrol, og i starten af 6. omgang blev Moloney sendt i gulvet af et venstre hook, og herfra var det et spørgsmål om tid. En kort, tør højre sendte ham ned igen mod slutningen af 7. omgang, og den  nåede Moloney ikke op fra. Her er kampen:

Gervonta Davis (nu 24-0) forsvarede WBAs “almindelige” VM-bælte i letvægt mod Leo Santa Cruz (nu 37-3-1) i San Antonio, Texas, i en kamp der samtidig havde Santa Cruz’ WBAs super titel i superfjervægt på spil.

Santa Cruz var ellers rimeligt med i starten, og efter fem omgange førte Davis blot 48-47 hos de tre sidedommere. Men godt dybt arbejde fra Davis begyndte at gøre Santa Cruz mør, og en venstre uppercut i 6. omgang gjorde en effektiv ende på tingene. Kampleder Rafael Ramos stoppede Santa Cruz efter  2:40 af omgangen, og det varede adskillige minutter før Santa Cruz var på benene igen. Her er kampen:

På samme stævne forsvarede Mario Barrios (nu 26-0) fra USA WBAs “almindelige” VM-titel i letweltervægt ved at stoppe Ryan Karl (nu 18-3), også fra USA. Ryan Karl var eller pænt med i starten af en hektisk kamp, men han måtte tage tælling i starten af 6. omgang, og kort efter fik han en øjenskade. Nu var det helt Barrios’ kamp, og da Karl igen måtte ned, valgt kampleder Luis Pabon at stoppe opgøret efer 2:23. Den rigtige WBA-verdensmester er Josh Taylor. Her er kampen:

Roman “Chocolatito” Gonzalez (nu 50-2) fra Nicaragua forsvarede i Mexico CIty WBAs Super titel i superfluevægt med en pointsejr over Israel Gonzalez (nu 25-4) fra Mexico. Chocolatito havde styr på det meste af kampen, og en desperat slutspurt fra mexicaneren kunne ikke meget på udfaldet, som fik cifrene 118-110 (Fernando Barbosa), 117-111 (Humberto Olivares) og 116-112.

På samme stævne måtte mexicanske Juan Estrada (nu 41-3) en tur i gulvet, men han forsvarede alligevel WBC VM-titlen i superfluevægt ved at stoppe landsmanden Carlos Cuadras (39-3-1) i 11. omgang. Cuadras startede godt, og han fik Estrada til tælling i 3. omgang, inden Estrada vågnede og overtog kampen.

Cuadras forsøgte ihærdigt i 10. omgang, men han blev rystet, og der var ikke så meget mere tilbage i tanken. I starten af 11. omgang røg Cuadras ned to gange, og da han blev ramt igen, valgte kamplederen af ende legen. Her er highlights:

Endelig forsvarede mexicaneren Julio Martinez (nu 17-1) sit WBC VM-bælte i fluevægt ved at stoppe landsmanden Moises Calleros (nu 33-10-1) allerede efter 2:42 af 2. omgang. Calleros var nede i 1. omgang, og da han fik klø i 2. omgang, valgte kampleder Cesar Castanon at afbryde kampen. Calleros var vejet ind for tung, så han kunne ikke have vundet titlen. Her er highlights:

I en interessant sværvægtskamp i London skulle Oleksandr Usyk (nu 18-0) fra Ukraine prøve at befæste sin position som WBO mandatory mod engelske Dereck Chisora (nu 32-10) skal prøve at befæste sin position som WBO mandatory. Det lykkedes med nød og næppe,

Chisora startede udmærket, men kørte ret hurtigt træt, inden han fik sat en slutspurt. Undervejs havde den smartere og teknisk dygtige Usyk dog skrabet points nok sammen til at fortjene en pointsejr på 2 x 115-113 (Yury Koptsev og danske Jan Christensen) og rigeligt klare 117-112 (Bob Williams). Her er highlights:

På samme stævne i London vandt nordirske Tommy McCarthy (nu 17-2) den ledige EBU EM-titel i cruiservægt med en majority decision over belgiske Bilal Laggoune (nu 25-2-2). Jan Christensen havde 116-112, Mark Lyons havde 116-113 mens Laggounes landsmand Daniel Van de Wiele havde uafgjort 114-114. Her er et interview med McCarthy efter kampen:

Diverse nyt
WBCs præsident, Mauricio Sulaiman, siger, at WBC kommer til at indføre to nye vægtklasser i den tunge ende. Grænsen for cruiservægt rykkes ned fra 200 til 190 pounds, og så skulle der komme en ny endnu unavngiven sværvægtsklasse på 224 pounds. Sulaiman siger, at beslutningen er vedtaget i en ledergruppe, men endnu er intet officielt Der forlyder heller intet om, at andre store verdensforbund vil følge trop.

UFC MMA-bossen Dana White har i lang tid rumlet med planer om at arrangere boksning. Nu melder han, at hans Zuffa Boxing er tæt på opstart – og det bliver angiveligt ikke med “cross-over” kampe. Det bliver med boksere mod boksere. Her er et interview med Dana White:

Der er stadig stor usikkerhed om Fury vs. Wilder III, Furys promotorer, Frank Warren og Bob Arum, vil have Fury til at bokse et friviliigt titelforsvar i december, med Agit Kabayel og Carlos Takam som modstanderemner. Men Wilder træner åbenbart ufortrødent videre mod en Fury-kamp i december, i forventning om at kontrakten bliver overholdt. Her er Wilders reaktion:

Cruiservægteren Ilunga Makabu fra Congo vil ifølge WBC forsvare sin VM-titel frivilligt i december. Det er Makabu, som Ditlev Rossing og promoter Mogens Palle ifølge en pressemeddelelse forleden nu jagter, i kraft at Rossings rangering som nr. 25. Mesteren står derefter til at møde mandatory udfordrer Aleksei Papin. Ifølge afrikanske medier skal Makabu træne i Rumænien til sin decemberkamp.

De kommende to uger
Tirsdag i Osaka, Japan, skal lokalhelten Hiroto Kyoguchi (14-0) forsvare WBAs Super i letfluevægt mod Thanongsak Simsri (14-0) fra Thailand. Her er et japansk pressemøde op til kampen,:

Fredag i Tokyo, Japan, mødes philippineren Giemel Magramo (24-1) og japaneren Junto Nakatani (20-0) om den ledige WBO VM-titel i fluevægt.

I Hollywood, Florida, skal amerikanske Devin Haney (24-0) lørdag forsvare WBCs VM-titel i letvægt. Han møder den cubanske veteran Yuriorkis Gamboa (30-3). Her er en promo med Haney:

Den følgende onsdag skal den franske EBU Europamester i bantamvægt, Karim Guerfi (29-4), en tur til England for at forsvare sit bælte mod skotske Lee McGregor (9-0).

Lørdag om to uger er der tredobbelt kvindeligt VM-stævne i London. Danske Dina Thorslund var på et tidspunkt nævnt til stævnet, men nu bliver Katie Taylor (16-0). Irland mod Miriam Gutierrez (13-0), Spanien, om WBA/WBC/IBF/WBO bælterne i letvægt, Tarri Harper (10-0-1), England mod norske Katharina Thanderz (13-0) om WBC VM-titlen i superfjervægt, og Rachel Ball, England mod australske Ebanie Bridges (4-0) om den ledige WBA VM-titel i bantamvægt.

Rosinen i pølseenden er samme aften i Las Vegas, hvor amerikanske Terence Crawford (36-0) sætter titlen på spil mod den tidligere IBF-verdensmester Kell Brook (39-2) fra England. Her er glimt fra først Crawfords og så Brooks træning:

Kommentarer