Nyheder fra hele verden i uge 47 og 48.
Det var lidt mere end en almindelig EBU EM-kamp i sværvægt i London, da promoter Frank Warrens to ubesejrede staldkammerater Joe Joyce (nu 12-0) og Daniel Dubois (nu 15-1) mødes i en crossroads kamp. Den endte med en sejr til rutinerede Joyce over unge Dubois, der blev talt ud af kampleder Ian John-Lewis efter 0:36 af 10. omgang.
Det var især Joyce’s venstre jab, der afgjorde tingene i en sværvægtskamp i ganske højt tempo, men uden det drama, nogen måske havde forventet. Dubois landede nok de hårdeste slag, og kampen var pointsmæssigt ganske lige efter 9 omgange. Men Joyce’s jab styrede lange perioder, og Dubois blev efterhånden slidt. Jabbet skabte samtidig en skade ved Dubois’ venstre øje. Endnu et jab til øjet fik til sidst en træt Dubois til at sætte sig, og kampen var afgjort. Her er highlights, fulgt af promoter Frank Warrens reaktion:
Thailandske Chayaphon Moonsri (nu 54-1, aka Wanheng Menayothin) i Thailand er ikke længere indehaver at rekorden for den længste ubesejrede karriere. Moonsri meddelte ellers sit karrierestop tidligere på året, men han besluttede sig alligevel for at forsvare WBC VM-titel i minimumvægt mod landsmanden Panya Pradabsri (nu 35-1).
Den gik så ikke, vor Pradabsi vandt en kneben, men enstemmig pointsejr, så nu tilhører rekorden igen Floyd Mayweather Jr. Både Menayothin og Pradabsi havde deres momenter, men i sidste ende havde alle tre sidedommere, Pongpan Rattasutorn, Noppharat Sricharoen og Montol Suryachand, enslydende 115-113 til Pradabsri. Her er kampen:
Diverse nyt
Bob Arum har i en årrække været promoter for weltervægteren Terence Crawford, men kontrakten udløber i oktober 2021, og meget tyder på, at den ikke bliver forlænget. Arum er rasende på Crawford, som han mener har kostet ham penge, og den kamp mod Errol Spence, som mange boksefans råber på, kan næppe lade sig gennemføre med Arum dom promoter – Spence er i stald hos boksemogulen Al Haymon. Her taler Bob Arum umiddelbart inden kampen mod Brook;
Kommende kampe
Saul “Canelo” Alvarez er netop kommet ud af sin kontrakt med Golden Boy og DAZN, efter trusler om et sagsanlæg. Alligevel bliver Canelos næste kamp vist på DAZN. Canelo (53-1-2) skal den 19. december i Texas møde englænderen Callum Smith (27-0) i en kamp om Smiths WBA Super titel i supermellemvægt. Her er DAZNs trailer:
Gennady Golovkins udsatte mandatory forsvar af IBF VM-titlen i mellemvægt er nu fastsat til den 18. december i Hollywood, Florida. Kazakhstanske Golovkin (40-1-1) møder Kamil Szeremeta (21-0) fra Polen. Her er lidt fra GGGs sparring:
WBO-verdensmesteren i minimumvægt, puertoricanske Wilfredo Mendez (16-1) skal forsvare titlen den 16. december i den Dominkanske Republik. Her møder han Alexis Diaz (25-2) fra Venezuela.
Den corona-udsatte EBU EM-kamp i bantamvægt mellem mesteren Karim Guerfi (29-4) fra Frankrig og den engelske udfordrer Lee McGregor (9-0) er nu fastsat til den 22. januar i England. Kampen skulle have været bokset den 11, november, men McGregor testede positiv for corona. Her er lidt fra McGregors forberedelser inden udsættelsen:
Den 17. december i Milano, Italien, skal Luca Rigoldi (22-1-2) forsvare EBUs EM-bælte i superbantamvægt mod englænderen Gamal Yafai (17-1). På samme stævne bokser Europamesteren i letweltervægt, Sandor Martin (36-2) en ikke titelkamp mod Nestor Maradiaga (8-9-1). Her er et lille italiensk-sproget portræt af Rigoldi:
De kommende to uger
I London skal Billy Joe Saunders (29-0) fredag forsvare sin WBO VM-titel i supermellemvægt. Han møder sin engelske landsmand, veteranen Martin Murray (39-5-1). H
Lørdag i Texas, USA, sætter WBC/IBF-verdensmesteren i weltervægt,Errol Spence Jr. (26-0) sine bælter på spil mod den tidligere verdensmesteri letweltervægt og weltervægt, Danny Garcia (36-2). Her er den første af FOX tv’s optaktsudsendelser til kampen:
Ugen efter går Anthony Joshua (23-1) så i ringen for første gang i et år, for at forsvare sine WBA Super, IBF og WBO VM-titler i sværvægt mod IBF mandatory udfordreren Kubrat Pulev (28-1) fra Bulgarien. Kampen bokses i London. Her er Sky Sports trailer til kampen:
På samme stævne i London skal engelske Lawrence Okolie (14-0) og eksmesteren Krzysztof Gowacki (31-2) fra Polen bokse om den ledige WBO VM-titel i cruiservægt. Her er et interview med Okolie.
Endelig søndag skal franskmanden Arsen Goulamirian (26-0) i Le Cannet, Frankrig, forsvare sin WBA Super titel i cruiservægt mod den ret ukendte russer Yury Kashinsky (19-1).