The Undercard – uge 5-7

Nyheder fra hele verden i uge 5, 6 og 7.

I Phoenix, Arizona, vandt Jesse Rodriguez (nu 15-0) fra USA lidt overraskende den ledige WBC VM-titel i superfluevægt ved at besejre Carlos Cuadras nu (nu 39-5-1) fra Mexico.Rodriguez kombinerede sin hurtighed og bevægelighed med slagkraft, og i 3. omgang måtte Cuadras en tur i gulvet. Cifrene blev 2×117-110 (Steve Morrow og Dennis O’Connell) og 115-112 (Barry Lindenman). Rodriguez erstattede få dage før kampen thailænderen Wikaksil Wangek (aka Srikaset Sor Rungvisai), der måtte trække sig med sygdom, og han rykkede samtidig op i vægt. Her er highlights;

I Cardiff , Wales, forsvarede amerikanske Claressa Shields (nu 12-0) sine WBA/WBC/IBF VM-titler i mellemvægt mod slovenske Ema Kozin (nu 21-1-1). Alle tre sidedommere, Phil Edwards, Mark Lyson og Terry O’Conner, scorede klare 100-90. Her er highlights:

Stævnets mandlige hovedkamp sted også i mellemvægt, hvor Chris Eubank Jr. (nu 32-2) fra England besejrede walisiske Liam Williams (nu 23-4 -1) med 116-109, 116-108 og 117-109. Williams var i gulvet i 1., 2., 4. og 11.omgang. Her er highlights:

I Pavao del Sur på Philipinnerne forsvarede Rene Cuarto (nu 20-2-2) sin IBF VM-titel i minimumvægt mod sin pilippinske landsmand Pedro Taduran (14-3-1) med en lidt utilfredsstillende teknisk majority decision. Taduran var i gulvet i 2. og 5. omgang, mens Cuarto blev trukket to points for en bevidst skalle i 3. omgang. Kampen blev stoppet og gik til scorecards i 7. omgang, da Taduran havde fået en slem øjenskade, og Cuarto fik sejren med 65-64 (Silvestre Abainza), 66-64 (Nic Banal) og 65-65 (Prembot Dulalas). Her er kampen:

I Manchester.mødtes de engelske weltervægtere Amir Khan (nu 34-6) og Kell Brook (nu 40-3) i et opgør, der burde have været bokset for adskillige år siden. Nu endte det med Brook som vindere i en ret ensidig affære, Khan var ikke i gulvet, men alligevel valgte kampleder Victor Loughlin at stoppe  legen efter 0:51 af 6. omgang. Khan antydede efter nederlaget, at han måske har bokset sin sidste kamp. Her er pressemødet efter kampen:

Diverse nyt
Lørdag den 19. januar havde engelske Dillian Whyte deadline for underskrivelsen af den WBC VM-kamp i sværvægt mod Tyson Fury, som Fury’s promotorer, Bob Arum og Frank Warren, vandt i purseoffer. I skrivende stund er der ikke nyt, om Whyte har underskrevet, blot meldinger om, at han krævede flere penge for at deltage i pressemøder. Whyte selv har ikke udtalt sig til medierne, men Fury er som vanligt aktiv og temmelig bramfri på de sociale medier:

WBA har beordret deres WBA “almindelige” mester i svætvægt, amerikanske Trevor Bryan, til forsvare titlen mod engelske Daniel Dubois, senest den 28. juli. Bryan imponerede senest langt fra, da han mødte den ukendte clubfighter Jonathan Guidry. Den tidligere mester, Mahmoud Charr, protesterede forgæves mod WBAs beslutning. Her er et interview med Dubois:

Efter en stribe afslag fra emner til en IBF-eliminator i sværvægt, har kroatiske Filip Hrgovic tilsyneladende endelig fået en modstander. Kinesiske Zhilei Zhang har sagt ja tak til IBFs invitation, og nu skal parterne forhandle en aftale. Her taler promoter Kalle Sauerland om blandt andet om Hrgovic sagaen:

Det bliver åbenbart ikke WBC-verdensmesteren i letvægt, Devin Haney, der skal møde WBA Super/WBC Franchise/IBF/WBO mesteren George Kambosos i Melbourne, Australien den 5. juni. Kambosos’ promoter. Lou DiBella, og Haney’s promoter, Eddie Hearn, har været ude i en offentlig ordkrig, og pilen peger nu i retning af Kambosos mod den tidligere mester Vasyl Lomachenko. Der har også været tale om den tidligere WBC Interim mester Ryan Garcia. Kambosos er i træningslokalet, uanset hvem han skal møde:

Den 19. marts i Los Angeles skulle amerikanske Jermell Charlo have mødt argentineren Brian Castano (17-0-2) i en rematch om Charlos WBA/WBC/IBF-titler og Castanos WBO-bælte i letmellemvægt. Men Castano har fået en skade i armen, så kampen er udsat til maj eller juni – hvis ellers WBO går med til det. Castano har nemlig en mandatory mod australieren Tim Tszyu, der allerede har fået dispensation fra tidsfristen, og der skal gode argumenter til for en yderligere udsættelse. Her er et interview med Tszyu’s promoter, George Rose, inden udsættelsen af Charlo vs. Castano:

Der har ikke været meget nyt om World Boxing Super Series, siden der sidste år var lidt rumlerier om en kvindeturnering. Seneste kamp var en cruiservægtsfinale mellem Mairis Briedis og Yunier Dorticis i september 2020, Nu fortæller en pressemeddelelse, at WBSS får ny direktør, mediemanden Thomas Schmidt, der afløser Andreas Benz. Så projektet er åbenbart ikke helt dødt.

Kommende kampe
WBC/IBF-mesteren i weltervægt, Errol Spence (27-0) og WBA Super mester Yordenis Ugas (27-4) skal den 16. april i Arlington, Texas, mødes i en unification. Ugas hvade egentlig Eimantas Stanionis som mandatory udfordrer, men denne har accepteret at træde til side, for i stedet at blive mandatory til WBAs “almindelige” mester, Radzhab Butaev. Her er et interview med Ugas (efter en lille reklame):

WBC-verdensmester Oscar Valdez (30-0) fra Mexico og WBO-verdemsmester Shakur Stevenson (17-0) mødes i en imødeset unification i superfjervægt den 30. april i Las Vegas. Her er Valdez i træningslokalet:

IBF-verdensmesteren i cruiservægt, Mairis Briedis (28-1) fra Letland skal forsvare titlen mod sin mandatory udfordrer, australske Jai Opetaia (21-0), den 6. april i Australien. Her er et interview med Opetaia:

Belgieren Ryad Merhy (30-1) sætter sin WBA “almindelige” VM-titel i cruiservægt på spil på udebane i Ekaterinburg, Rusland, den 26. marts. Her møder han russeren Evgeny Tischenko (9-1)

De kommende tre uger
I Glasgow, Skotland, skal lokalhelten Josh Taylor (18-0) lørdag forsvare sine WBA Super/WBC/IBF/WBO VM-titler i letweltervægt mod englænderen Jack Catterall (26-0). Her er et online interview med Taylor:

Samme dag skal philippineren Jerwin Ancajas (33-1-2) i Las Vegas forsvare IBFs VM-bælte i superfluevægt mod argentineren Fernando Martinez (13-0). Det bliver Ancajas’ 10. forsvar af den titel, han vandt i 2016. Her er et interview med Ancajas.

Om søndagen, i London, går engelske Lawrence Okolie (17-0) i ringen for at forsvare WBOs VM-titel i cruiservægt. Han møder polakken Michal Cieslak (21-1. På samme stævne sætter Karim Guerfi (30-5) fra Frankrig sit EBU EM-bælte i fjervægt på spil mod Jordan Gill (26-1-1) fra England. Her er et interview med Okolie:

Derfra skal vi hen til lørdag den 12. marts i Nottingham, England, hvor engelske Leigh Wood (25-2) skal forsvare WBA’s VM-titel i fjervægt mod nordirske Michael Conlan (16-0). Her er pressemøde i Belfast:

Kommentarer