The Undercard – uge 8-9

Nyheder fra hele verden uge 8 og 9.

Takuma Inoue (nu 19-1) fra Japan forsvarede i Tokoy WBAs VM-bælte i bantamvægt ved at stoppe Jerwin Ancajas (nu 34-4-2) fra Philipinnerne efter 44 sekunder af 9. omgang. Ancajas havde sine momenter undervejs, men en højre til kroppen afgjorde sagen, og kampleder Mark Nelson talt Ancajas ud. Her er highlights:

Mexicanske Alexandro Santiago (nu 28-4-5) tabte på samme stævne WBCs VM-titel i bantamvægt tiljapaneren Junto Nakatani (nu 27-0). Japaneren styrede kampen, og i 6 omgang var det slut. En lige venstre sendte Santiago til tælling, og da rystet røg ned igen for et venstre hook, opgav hans ringhjørne efter 1.12 af omgangen. Det var den tredje vægtklasse, Nakatani vandt en VM-titel i. Der er nu lagt op til en unification mod Takuma Inoue (bror til Naoya Inoue). Her er highlights:

Endelig på samme stævne i Tokyo blev Nakatani overgået af japanske Kosei Tanaka (nu 20-1), der vandt en VM-titel i sin fjerde vægtklasse. Christian Rangel (22-4-2) fra Mexico var modstanderen i en kamp om den ledige WBO VM-titel superfluevægt. Mexicaneren boksede ganske smart i starten, men Tanaka tog over og havde Rangel presset til sidst. Sidedommer Pat Russell havde 117-110, Surat Soikachang havde 119-108 og Don Trella havde 116-111. Her er kampen:

I Liverpool tabte engelske Connor Butler (nu 11-1-1) EBU EM-titlen i fluevægt til walisiske Jay Harris (nu 21-3). Normalt tekniske Butler tog slagsmålet med Harris, og det slap Harris bedst fra. Mark Lyson og Kieran McCann havde 116-112, Lee Every havde 116-113, alle til Harris. Den britiske og Commonwealth titlerne er også på spil. Her er lidt hightlights:

I Telford, England, mødtes tyske Abass Baraou (nu 15-1) og englænderen Sam Eggington (nu 34-9) om den ledige EBU EM-titel i letmellemvægt. Det blev en hård kamp, hvor Baraou dog trak fra. Cifrene var 117-111 (Jean-Robert Laine), 117-112 (Mika Lindgren) og lidt skæve 114.114 (danske Freddy Rafn).

I San Juan, Puerto Rico, skule puertoricansk-fødte Amanda Serrano have forsvaret WBA/IBF/WBO VM-titlerne mio tyske Nina Meinke. Serrano skadede øjet dagen før kampen, der blev aflyst

Stævnet i San Juan blev dog gennemført, og puertoricanske Jonathan Gonzalez (nu 28-3-1) forsvarede WBO VM-bæltet i letfluevægt med en pointsejr over landsmanden Rene Santiago (nu 12-4). Det blev en taktisk og stilfærdig kamp, som Gonzalez vandt med 117-111, 116-112 og 115-113.

I Verona, NY, forsvarede Luis Lopez (nu 30-2) fra Mexico IBF VM-titlen i fjervægt mod japanske Reiya Aba (nu 25-4-1). Japaneren blev af kampleder Mark Nelson stoppet efter 0:39 af 8. omgang. Abe fik en øjenskade allerede i 2. omgang, men han kæmpede sig igennem mod overmagten, indtil Mark Nelson havde set nok. Her er highlights:

På samme stævne mødtes Otabek Kholmatov (nu 12-1) fra Uzbekistan og Raymond Ford (nu 15-0-1) fra USA i en kamp om den ledige WBA VM-titel i samme vægtklasse. Kholmatov startede bedst, og han førte stadig 106-103 på to dommersedler inden 12. omgang, men blot 7 sekunder før tid fik Ford afgjort sagen, og kampleder Charlie Fitch stoppede uzbekeren, da han var forsvarsløs. Her er highlights:

Diverse nyt
Mens resten af bokseverdenen ser frem mod den store unification i letsværvægt i juni, mellem WBC/IBF/WBO-mester Artur Beterbiev og WBA-mester Dmitrii Bivol, har WBC-præsident Mauricio Sulaiman allerede godkendt en kamp om Interim titlen mexicanske David Benavidez fra USA og ukraineren Oleksandr Gvozdyk, der også er planlagt til juni. Gvozdyk blev i 2019 stoppet af Beterbiev. Her er et interview med Benavidez:

Kampen den 20. april mellem WBC-mesteren i letweltervægt, Devin Haney, og hans udfordrer Ryan Garcia, bliver lidt overraskende ikke i Las Vegas, men i Barclays Center i New York. Begrundelsen er konkurrencen i Las Vegas med Saul ”Canelo” Alvarez traditionelle Cinco de Mayo kamp den 4 maj. Her er fra pressemødet i New York:

Canelo’s 4. maj kamp har hidtil været forventet at blive den anden kamp i hans 3-kamps aftale med Al Haymon og Premier Boxing Champions, med Jermall Charlo som den formodede modstander. Canelo kan tilsyneladende ikke blive enig med Al Haymon, der jo mistede tv-aftalen med Showtime, og nu i steder får vist deres stævner på Amazon Prime.

Canelo vender nu måske tilbage til DAZN og Matchroom, og Jaime Munguia, der ellers så ud til ikke var være et emne til maj-kampen, er nu igen stærkt inde i billedet til kampen.

Amerikanske Jermell Charlo har nu fået frataget din sidste af sine VM.titler i letmellemvægt. Det er WBA, der nu er røget. Uzbekiske Israil Madrimov og russeren Magomed Kurbanov skal i Saudi-Arabien bokse om den ledige titel.

Australske Sam Goodman er blevet IBF og WBO mandatory til Naoya Inoue, WBA/WBC/IBF/WBO-verdensmester i superbantamvægt. Australierne vil have kampen down under. Her er et interview med Goodman, der først skal møde en anden australier den 13. marts.

Kommende kampe
Naoya Inoue (26-0) fra Japan skal forsvare sine WBA/WBC/IBF/WBO-titler i superbantamvægt den 6. maj i Tokyo, mod Luis Nery (35-1) fra Mexico. Det japanske forbund til formålet ophævet en suspendering af Nery. Den fik Nery, fordi han dels blev taget for doping i 2017 og dels vejede for meget til en VM-kamp i 2018.

Det ser ud til, at den 15. juni bliver datoen, amerikanske Gervonta Davis (29-0) skal forsvare WBAs VM-bælte i letvægt mod landsmanden Frank Martin (18-0),

De kommende to uger
På stævnet fredag i Riyadh, Saudi-Arabien, hvor Joshua møder Ngannou, er der to VM-kampe. I fjervægt skal mexicanske Rey Vargas (36-1) forsvare sin WBC VM-titel i fjervægt mod Nick Ball (19-0) fra England, og uzbekiske Israil Madrimov (9-0-1) skal møde russeren Magomed Kurbanov (25-0) i en kamp om den ledige WBA VM-titel i letmellemvægt. Her taler Nick Ball om sin chance:

På lørdag i Paris-forstaden Levallois skal franske Kevin Lele Sadjo (21-0) forsvare EBUs EM-titel i supermellemvægt i en flere gange udsat kamp mod den italienske veteran Giovanni De Carolis (33-10-1).

Ugen efter sker der ikke det store.

Kommentarer