To danske sejre og ét nederlag ved U19 EM

Alle tre danske boksere har nu været i aktion ved U19 EM i Armenien. Det er blevet til to sejre og et nederlag i de tre boksere første kamp.

I letweltervægt, 63,5 kg, tabte Valdemar Allerslev sin første kamp til Arun Tudoroiu fra Rumænien. Allerslev kom lidt langsomt i gang, og selv om han kom bedre med i 2. omgang, lykkedes det ham ikke at indhente det rumænske forspring.

I bantamvægt, 54 kg, vandt Silas Gryholt over Dimo Toniev fra Bulgarien. Gryholt havde styr på tingene i alle tre omgange, og han vandt en klar 5-0 sejr.

I fjervægt, 57 kg, vandt Nadja Munkholm over Julia Lalalyan fra værtsnationen Armenien. Munkholm udnyttede sin rækkevidde fint mod sin mindre, men offensive modstander, og hun vandt begge de første omgange hos alle fem sidedommere, inden hun kørte den hjem i 3. omgang.

Kommentarer