Det bliver tyske Jörg Milke, der skal lede slagets gang i IBF International titelkampen i sværvægt mellem Kem Ljungquist (15-0) og sydafrikanske Johnny Muller (23-10-2), lørdag i Arena Næstved.
Sidedommere bliver italienerne Matteo Montella og Sabina Premoli og danske Freddy Rafn. IBF supervisor bliver Sante Bucari fra Italien.
Milke var også kampleder, da svenske Otto Wallin i den forløbne weekend i Tyrkiet slog Murat Gassiev. Det samme var han i Dina Thorslunds WBO VM-kamp mod Debora Lopez i Holstebro i februar, og da Thorslund slog Jessica Munoz i Struer i 2018.
Montella var også sidedommer i Wallin-Gassiev forleden. Tilbage i 2014 var han sidedommer i Brækhus vs. Retzke på Frederiksberg. Premoli var sidedommer, da Ljungquist stoppede Sefer Seferi på Lolland. Freddy Rafn behøver næppe nærmere præsentation for danske boksefans.