Ugeblad: Mahfoud i ringen den 7. oktober

Ganske som ventet skal Sarah Mahfoud 13-1) næste gang i ringen den 7. oktober, på den næste Danish Fight Night i Royal Arena. Det fortæller ugebladet Se & Hør.

”Vi håber, at der kommer en kamp nu, der gør, hun kan blive førsteudfordrer til en titel eller få en titelkamp som det næste. Vi vil gerne have de store kampe. Vi vil gerne have de stærke modstandere, så vi lige kan få sat dem på plads,” siger Sarah Mahfouds bror og træner Allan Mahfoud til Se & Hør.

Se & Hør kan dog ikke sætte navne på modstanderemner.

”Nu må vi se, jeg ved, at Bettina Palle arbejder på nogle gode ting og har nogle gode navne i spil, så jeg håber, det lykkes,” siger Sarah Mahfoud til ugebladet.

Foto: Queensberry Promotions
Kommentarer