Zaren vinder titelkamp soleklart på points

Oliver Zaren (nu 18-0) kom fint i gang mod Ante Bilic, Kroatien (nu 31-3) i IBF Intercontinental titelkampen i Herlev Hallen.

Zaren brugte jabbet godt, og han holdt Bilic overraskende passiv, mens han placerede sine træffere hæjt og dybt. Et par gange virkede Bilic lidt ramt. I 2. omgang prævede Bilic at lægge en smule pres på, men Zaren kom godt rundt om ham, og hans uppercuts fungerede godt, mens han skiftede fodstilling frem og tilbage. Den venstre til leveren kom også ind et par gang, og i de sidste sekunder blev Bilic hårdt ramt af en lige højre.

Bilic venstre øje var hævet i 3. omgang, og han blødte fra næsen. Bilic prøvede stadig at komme fremad, men han blev ramt meget undervejs. Et par dybe træffere så ud til at bide på Bilic sidst i omgangen.Kampleder Freddy Rafn havde ikke meget at lave.

I 4. omgang fik Bilic mod på en offensiv, og han ramte Zaren et par gange meed hooket.Zaren boksede dog klogt fra afstand, og sluttede med en god træffer. I 5. omgang prøvede Bilic at finde afstanden ind, men Zaren lukkede af, slog kontra, og fik flyttet sig, mens Bilic lurede på det store slag.

Midt i 6. omgang kom Bilic et øjeblik for tæt på, men han fik ikke gjort skade. Zaren boksede dog en smule mere defensivt. Igen sluttede han dog omgangen fint. I 7. omgang begyndte Bilic at virke tung i armene, og Zaren kunne styre fra afstand med jobbet, og han kunne slutte med kombinationer højt og dybt.

I 8. omgang blev Bilic ramt hårdt, men prøvede at svare med et hårdt angreb. Zaren blev ramt at et slag i skridtet, og Bilic fik en trukket et point. Bilic var blevet desperat, men blev i sidste sekund straffet af et uppercut. Afstraffelsen fortsatte i 9. omgang, men det blev mod slutningen til lidt slagsmål, hvor Zaren også blev ramt. Igen sluttede Zaren dog bedst.

Bilic satsede som forventet i sidste omgang, mens Zaren flyttede sig rundt, og slog kontra. Zaren snublede mod slutningen, men der var korrekt ingen tælling, og Bilic fik ikke held med sin slutspurt.

Sidedommere Mufadel Elghazaoui (98-91), Zdravko Milojevic (99-90) og Marco Marzuoli (100-89) havde alle klar sejr til Zaren, selv om to sidedommere altså overraskende gav omgange ti Bilic.

Kommentarer