The Undercard – uge 48-49

Nyheder fra hele verden i uge 48-49.

Andy Ruiz (nu 33-2) fra USA mistede i Diriyah, Saudi Arabien, WBAs, IBFs og WBOs VM-titler i sværvægt i en rematch mod engelske Anthony Joshua (nu 23-1), som han tog titlen fra tidligere på året. Joshua boksede smart bag jabbet og uden at tage store chancer gennem hele kampen mod Ruiz, der denne gang ikke havde nøglen til for alvor at få ram på Joshua. Cifrene efter de 12 omgange var 2 x 118-110 (Glenn Feldman og Benoit Roussel) og 119-109 (Steve Gray). Her er Joshua og Ruiz på pressemødet efter kampen:

I Birmingham, England, tabte sydafrikanske Zolani Tete (nu 28-4) WBOs VM-titel i bantamvægt til philippineren Johnriel Casimero (nu 29-4). Tete blev stoppet efter 2:14 3. omgang, kampleder Steve Gray. Efter at sydafrikaneren havde vundet de første to omgange bag sit lange jab, inden Casimero fik ram på ham med sin højre, og den philippinske globetrotter er nu verdensmester i sin tredje vægtklasse – han har tidligere vundet VM-titler i letfluevægt og fluevægt. Her er kampen:

Russeren Alexander Besputin (nu 14-0) vandt i Monte Carlo WBAs ledige “almindelige” VM-titel i weltervægt, med en pointsejr over landsmanden Radzhab Buatev (nu 12-1). Alle tre sidedommere, Stan Christodoulou, Pawel Kardyni og Jean Robert Laine, havde116-112 efter en kamp, hvor bagge boksere havde deres perioder, men hvor Besputin samlet havde lidt mere at byde ind med. Her er kampen:

Amerikanske Jermall Charlo (nu 30-0) forsvarede i Brooklyn, New York, sin WBC VM-titel i mellemvægt mod australieren Dennis Hogan (nu 28-3-1), der hidtil har bokset som letmellemvægter. Hogan var pænt med i de første tre omgange, men Charlo sendte Hogan i gulvet i 4. omgang, og da Hogan kom op efter en ny gulvtur i 7. omgang, valgte kampleder Charlie Fitch at afbryde kampen efter 0:28 af omgangen. Her er Charlo på pressemødet efter kampen:

I Puebla, Mexico, forsvarede den meget aktive mexicaner Emanuel Navarrete (nu 30-1) WBOs bælte i superbantamvægt ved at stoppe landsmanden Francisco Horta (nu 20-4-1) i 4. omgang. Navarrete lagde pres på fra start, og han brød ret hurtigt Horta ned. Da Horta var hårdt pressetl i 4. omgang afbrød kamplederen opgøret efter  2:09. Her er kampen:

På samme stævne i Puebla forsvarede philippineren Jerwin Ancajas (nu 32-1-2) IBF-titlen i superfluevægt mod chilenske Miguel Gonzalez (nu 31-3). Ancajas tog teten fra start, og da Gonzalez gradvis blev mere defensiv, satte Ancajas trumf på. I 6. omgang var Gonzalez rystet og presset, da kampleder Wayne Hedgpeth stoppede kampen efter 1:53. Her er kampen:

Spanske Sergio Garcia (nu 31-0) forsvarrde i Torrelavega, Spanien, EBUs EM-titel i letmellemvægt mod Fouad El Massoudi (nu 17-12) fra Frankrig. El Massoudi var en tur i gulvet i 9. omgang. Cifrene var 2 x 118-110 (Bela Florian og Erkki Meronen) og 117-112 (Luigi Muratore).

Diverse nyt
Verdensforbundet WBO har nu officielt taget VM-bæltet i cruiservægt fra lettiske Mairis Briedis. WBO havde beordret Briedis til en direkte rematch til polakken Krzysztof Glowacki efter skandalesemifinalen i WBSS, men Briedis går altså efter finalekampen mod Yunier Dorticos i stedet. Den finalekamp er der endnu ikke nyt om.

Sidst i november tabte amerikanske Andrew Cancio lidt overraskende sin WBA VM-titel i superfjervægt. Mandag morgen, umiddelbart efter kampen, fik han en fyreseddel fra hans promoter, Golden Boy Promotion. Årsagen var dog angiveligt ikke bare nederlaget, men også kritiske udtalelser i medierne inden kampen, hvor Cancio luftede utilfredshed med den måde, Golden Boy havde markedsført ham.

En anden Golden Boy bokser, Ryan Garcia, var i sommers ude med langt skarpere og grovkornet kritik, men han endte med at blive belønnet med en langt bedre kontrakt. Men Garcia er tilsyneladende også på god fod med Golden Boys stjernenavn, Canelo Alvarez.

Det britiske dopingagentur UKAD har frikendt Dillian Whyte for doping, selv om han i sommers blev taget for flere dopingmidler. UKAD vurderer, at mængderne var så smål, at han uforvarende kan have fået stofferne i kroppen fra forurenede kilder. Whyte boksede som bekendt på undercardet til Ruiz vs. Joshua II, og her imponerede han ikke voldsomt i en pointsejr over den polske veteran Mariusz Wach. Her er et interview med Whyte efter den kamp:

Kommende kampe
WBA Super/IBF-verdensmesteren i letmellemvægt, Julian Williams (27-1-1) forsvarer titlerne den 18. januar i Philadelphia. Han møder Jeison Rosario (19-1-1) fra den Dominikanske Republik, en mand der ikke umiddelbart ligner den store trussel. Her er et interview med Williams:

Den franske WBA Super mester i cruiservægt, Arsen Goulamirian (25-0) skal forsvare sin titel frivilligt den 28. december i Marseilles. Han møder den amerikansk-baserede moldaver Constantin Bejenaru (14-0). Her er et interview (på fransk) med Goulamirian:

Den kommende uge
Lørdag i Madison Square Garden, New York, skal Terence Crawford (35-0) fra USA forsvare WBO VM-titlen i weltervægt mod litauiske Egidujus Kavaliauskas (21-0-1). Her er en PR-præsentation af Crawford:

På samme stævne skal ghanesiske Richard Commey (29-2) forsvare IBFs VM-titel i letvægt mod Teofimo Lopez (14-0) fra USA. Her er et interview med Lopez:

Torsdag skal spanske Sandor Martin (35-2) hjemme i Barcelona forsvare sin EBU EM-titel i letweltervægt mod engelske Joe Hughes (17-4-1). Officiel udfordrer til Martin er danske Enock Mwandila Poulsen. Denne video viser Martin (i røde bukser) og hans defensive evner:

På samme stævne i Barcelona skal den engelsk-baserede russer David Avanesyan (25-3-1) EBUs EM-titel i weltervægt. Han møder spanske Jose Del Rio. Her er lidt highlights med Avanesyan:

Kommentarer