Haris Aftab (nu 2-0) tog hurtigt styringen fra afstand mod en ret passiv Sandro Hernandez (nu 15-37-1) fra Venezuela. Aftab landede enkelte hårde enkelt-træffere med både venstre og højre, men Hernandez åd træfferne, og Aftab forivrede sig ikke.
I 2. omgang fik Aftab også lidt dybt arbejde med, men mønsteret ændrede sig ikke meget. Det blev lidt rodet, når venezuelaneren spoilede, men Aftab dominerede. Aftab havde bedst held med boksningen, når han holdt afstanden.
Hernandez prøvede lidt et par gange i 3. omgang, men stadig havde Aftab teten, uden for alvor at såre Hernandez, udover at han blev skubbet i gulvet et par gange. I 4. omgang spoilede Hernandez videre, og Aftab fik ikke rigtigt held med at gøre Hernandez mør, og Aftab blev lidt frustreret.
Der kunne dog ikke være tvivl om sejren til Aftab med 40-36 fra kampleder/enedommer Jan Christensen.