Akbari skuffede og tabte på points

Det var helt efter bogen, at Payman Akbari (nu 6-1) startede defensivt bag jabbet mod Luis Millan (nu 20-5), Venezuela, og det var ikke overraskende, at Millan prøvede lykken offensivt, Problemet set med danske briller var, at de danske tjat indledningsvist havde svært ved at holde Millan stangen.

Venezuelaneren viste sig ikke blot at være en fysisk stærk offensiv bokser, men også en bokser, der havde gået i en god skole, og han kunne også slå et jab. Så selv om Akbari viste prøver på sine undvigelser, var de første par omgange ikke helt overbevisende. I 3. omgang rullede Akbari imidlertid offensiven ud, og pludselig var Millan ramt og trængt. Han kom dog ind i kampen igen, da Akbari igen gik baglæns.

I 4. omgang virkede Akbari for passiv, og nu fik Millan igen blod på tanden med sine angreb. På et tidspunkt så Akbari ud til at ramt af en dyb træffer. Akbari virkede frustreret og modløs i en lidt rodet 5. omgang, hvor Millan havde fundet selvtilliden. Millan marcherede frem i 6. omgang, og han arbejdede flittigt dybt. I 7. omgang var det højre over jobbet, Millan havde held med, men Akbari fik også lidt træffere ind, både venstre og højre.

I 8.  og sidste omgang satte Akbari tempoet lidt op, men det var Millan, da havde kraften i slagene i sine angreb, også selv om Akbari prøvede en sidste spurt. Det blev til sejr til Millan hos alle tre sidedommere 2 x 78-74 hos Freddy Rafn og Lars Jepsen, og 77-75 hos Jan Christensen.

Kommentarer