Amanda Serrano har valgt at afgive WBC’s VM-titel i fjervægt – den vægtklasse hvor Sarah Mahfoud er WBC Silver mester.
Det betyder antageligt, at australske Skye Nicolson blev forfremmet fra Interim mester til rigtig WBC-verdensmester. Spørgsmålet er så, om udviklingen kan give Sarah Mahfoud en titelkamp direkte.
Den næste på ranglisten er nemlig mexicanske Erica Cruz. Nr. 3 er svenske Lucy Wildheart, som Nicolson for få dage siden overlegent besejrede. Engelske kilder hævder, at Matchroom flere gange uden held har tilbud Mahfoud at møde Nicolson.
Serrano smider bæltet i protest over, at WBC ikke vil tillade kvindeboksere at bokse 12 x 3 minutter. Serrano forsvarede i oktober WBA, IBF og WBO-titlerne i en kamp over den lange distance, men WBC afviste at sanktionere kampen.
“På vejen frem, hvis et sanktionerende forbund ikke vil give mig og mine medkæmpere valget at bokse ligesom mænd, så vil jeg ikke bokse for det sanktionerende forbund. WBC har nægtet at udvikle sporten for ligestilling. Så, jeg afgiver titlen,” meddeler Amanda Serrano.