Amre Allman profdebuterer i K.B. Hallen den 9. marts

Herlev Boxings Amre Allman har ligesom klubkammeraten Elias Idrissi skrevet kontrakt med RNG-SDE Promotions og TK Promotion i fællesskab. Det betyder, at Allman skal profdebutere på RNG-SDE Promotions stævne den 9. marts i K.B. Hallen, og bokse igen på TK Promotions stævne i april.

29-årige Allman har bokset 64 amatørkampe. For aarhusianske Champs Camp vandt han i 2018 det danske mesterskab i letsværvægt, og i 2022 vandt han det samme mesterskab for Herlev Boxing ved at slå Emil Kot i finalen. Han har desuden bokset flere landskampe og deltaget ved internationale turneringer.

“Vi har sammen har lagt en plan for fremtiden, som vi glæder os til at føre ud i livet. Han vil qua sin alder blive ført lidt hurtigere frem, end vi gør med alle vores yngre boksere. Efter sommerferien er han klar på at møde hvilken som helst dansk dokser i vægtklassen der tør møde ham,” meddeler promotorer Kem Ljungquist og Kasper Høyer Holgersen i en pressemeddelelse.

Kommentarer