Bank i sparring med Denzel Bentley

Jacob Bank har brugt starten af januar på træningsophold i London, op til kampen mod William Scull i Kolding den 31. januar. I London har Bank især sparret med engelske Denzel Bentley (billedet), fortæller Bank til Ekstra Bladet.

Bentley (21-3-1) er nr. 1 på WBOs verdensrangliste i mellemvægt, og han har mødt Zhanibek Alimkhanuly i en VM-kamp, hvor han tabte på points. Han vandt det britiske mesterskab i hans seneste kamp.

“Han er en sindssygt dygtig bokser, og der har været virkelig knald på vores sparringer. Ingen sparer sig selv her,” fortæller Jacob Bank til Ekstra Bladet.

Sparringem har selvsagt vøret målrettet til de gameplans, Bank-lejren har lagt til kampen med William Scull.

“Kampen bliver uden tvivl intens. Vi har lagt to forskellige game planer mod ham, og veksler lidt mellem de to til sparring,” siger Bank.

Kommentarer