Med fundament i aftaler med Pluto TV Sport og Royal Arena har promoter Bettina Palle besluttet at fortsætte Danish Fight Night projektet. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.
”Jeg har endegyldigt valgt at fortsætte. Man kan vel sige, at omstændighederne har valgt, at jeg skal drive forretningen videre. Nu får boksningen et skud de næste par år. Det skal være muligt at drive professionel boksning i Danmark,” siger Bettina Palle til Ekstra Bladet.
På trods af aftalerne med TV og arena er det stadig en opgave at få økonomi i tingene.
“Nu skal jeg skabe en forretning, hvor boksebutikken løber rundt. Økonomien er presset. Derfor må jeg også prioritere pengene. Vi har ikke råd til store fine hoteller i fremtiden,” siger hun.