Den norske sværvægter Brage Lange talte om det før stævnet, og brødrene Fruensgaard tog det op som kommentatorer på Direktesport: For mange for nemme matchninger tidligt i karrieren kan skabe et problem.
Brage Lange er selv et skoleeksempel, derfor satte han det også selv i tale. Lange (der som amatør tabte på UD til Gustav Thorsen i en landskamp i Norge), fik bygget en 9-0, 9 KOs rekordliste. På Danish Fight Night i 2025 pustede han kroaten Marko Vucevic omkuld i 1. omgang. Vucevic havde til lejligheden glemt sine bokseshort derhjemme, og måtte låne til kampen.
I sine to kampe for Primetime Boxing er Lange blevet testet mod rimeligt solide tjekkiske journeymen. Det reality check har betydet to nederlag, og dermed en karriere, der vel nærmest er slut før den er begyndt. Langes landsmand Thomas Narmo fik i Tyskland bygget en 14-0, 14 KOs rekordliste, indtil han i august i London var chanceløs og blev slået ud af Nelson Hysa.
De to tjekker, der gav Lange et reality check, er habile sværvægtere. Men stadig journeymen på et niveau, der ikke burde være uforsvarlige matchninger mod et 28-årigt, ubesejret håb med omkring 10 profkampe. Det var realistiske tests, og det var egentlig ikke helt tilfældigt, at det var Primetime Boxing, der gav ham de tests. Mere om det senere.
I den modsatte ende af skalaen: Khatib vs. Arab
Man kan ikke beskylde Maher Khatib for at have fået for nemme kampe tidligt i karrrieren. Eller Abdallah Abou Arab for at have fået en for nem profdebut, mod netop Khatib – faktisk kandiderede det til at være den hårdeste debut for en dansk bokser siden Anders Hugger mod Martin Nielsen i 2006.
Matchningen Khatib-Arab gav en kamp, der vel kandiderer til årets kamp i Danmark, og den pyntede absolut på den samlede stævneoplevelse i Odense. Men var den fornuftig i forhold til udviklingen af bokserne? Det kan man sikkert få en munter diskussionsklub ud af.
Khatib blev ikke professionel med noget voldsomt forventningspres på sig. Men ved at tage de hårde kamp, og vinde de fleste, har han vundet respekt, og han er blevet lidt af en publikumsfavorit hos Primetime Boxing. Med en 5-2 rekordliste har han dog som 29-årig allerede fået markeret nogen grænser for karrieremulighederne. Det er et eksempel på, at valget af matchninger også handler om, hvad de langsigtede målsætninger er.
24-årige Arab valgte en profdebut, der i værste fald kunne have stækket hans karriere fra start. Med sejren ligger vejene ret åbne, og så bliver det interessant, hvilken vej Arab og manager Tobias Møllenberg nu vælger – lige så hårde matchninger i nærmeste fremtid, eller en mere traditionel opbygning af rekordlisten for at få større kampe senere? Han har brug for flere kampe i de kommende måneder, hvis han skal ride på den gode start-
Rossings test
Ditlev Rossing havde fået en test, der var sværere, end mange forventede. Benoit Huber er bedre, end hans rekordliste antyder, og jeg havde i mit preview schweizeren som 55-45 favorit, selv på udebane i Danmark.
Der var sådan logik i at teste Rossing hårdt. Som 31-årig skal han til at bevise, om han er klar til kampe på europæisk titelniveau – som han faktisk har været inde i billedet til. Men Huber var desværre ikke bare en god bokser, han var stilmæssigt et problem for Rossing.
Rossing boksede faktisk en udmærket kamp. Han skuffede egentlig ikke. Men det var ikke nok til at tage sejren. Hvis matchningen var tænkt som en vind-eller-forsvind kamp, så er Rossing åbenbart ikke enig, for han meldte efter kampen, at han ville kæmpe videre. Men der er unægteligt blevet længere til de større kampe. Så målsætningen bliver en overvejelse værd.
Faours forventede sejr
Ilias Faours matchning i hovedkampen til ære for det odenseanske lokalpublikum, balancerede mere traditionelt mellem udfordring og overkommelighed.
Narek Sachbazjan var på papiret ubesejret, og han leverede også passende modstand. Men uoverkommelig var han ikke. DPBFs internationale titel var på spil, men det er af mindre betydning for Faours karriere.
Som 21-årig med en 9-0 rekordliste og en placering som nr. 191 på BoxRec i superfjervægt er Faour på vej ind i en fase, hvor det formentlig bliver til sværere opgaver, og for promoteren dyrere at føre ham frem. En Youth titelkamp i et stort forbund kunne ligne en mulighed, hvis man kan få godkendt en passende modstander.
Ashiras forbedring
Lucas Ashira fik den forventede sejr mod overkommelig modstand.
Ashira ligner umiddelbart et talent, der kan komme et stykke med den rigtige udvikling. Han havde forbedret sig i forhold til sin debut for nogen måneder siden, med mere bevægelighed i overkroppen, så han ikke var så åbent et mål for kontraer, når han angreb.
Ashira har en ganske underholdende stil, og han er ung og talentfuld. Han har ikke sin fars amatørbaggrund, Evans Ashira deltog ved OL. Det vil i bedste fald og meget optimistisk tage noget tid, før Lucas som sin far får VM-kampe. Men der er noget potentiale,
Oplevelsen at bokse professionelt
Både Jihad Khattab og Moses Abou Khazneh har en fortid for en del år siden som talentfulde boksere, og begge er vendt tilbage for at prøve at bokse professionelt.
Abou Khazneh havde til lejligheden trænet sig i god form og smidt en del kilo. Han viste, at han har gået i en god bokseskole i Vollsmose Boxing, men mod en overkommelig debutmodstander fik han ikke rigtigt demonstreret noget, der peger mod en længere profkarriere.
Jihad Khattab var tæt på at stoppe sin polske modstander i 1. omgang. Men Krysztof Stawiarski viste, at han er en rimeligt holdbar journeyman, og så blev Khattab ramt af den svaghed, han også flere gange viste i sin tid som veltrænet topamatør: Energitanken blev pludselig tom, og han var ikke klar til at komme ikke ud til 3. omgang. Det er svært at se den videre vej nu.
Debutanten Dao Attaphon har også haft nogen års boksepause. Men han var dog vendt tilbage som amatør i 2025, hvor han tabte en tæt DM-finale til Maher Khatib. Som 28-29-årig var han måske ikke den mest oplagte profdebutant, Han viste i Odense en udmærket boksekunnen, men det vil nok kræve omhyggelig matchning at føre ham langt frem. Meget logisk skal han i kamp igen på hjemegnen i Horsens den 23. januar.
Sejre og nederlag
Stævnet gav nederlag til hjemmebokseren i 3 af 8 kampe. Eller 4 af 8 hvis vi regner Khatib med. Det er ret usædvanligt i professionel boksning. Her er vi tilbage ved, hvorfor Primetime Boxing gav Brage Lange de matchninger, han snublede over
Selv om Primetime Boxing har rødder i tidligere promotervirksomheder som TK Promotion og RNG-SDE Promotions, så er det stadig et ret nyt selskab. Stævnet i Odense var Primetimes stævne nr. 10. Det er trods alt begrænset, hvor meget man kan bygge op på 10 stævner.
Nu startede Primetime Boxing naturligvis ikke helt fra scratch. Jacob Bank var bygget op af TK Promotion, og Oliver Zaren primært af Team Sauerland og Team Kessler. Melissa Mortensen blev til gengæld ført hurtigt frem af Primetime til VM-niveau. Men med Bank, Zaren og Mortensen i VM-kampe er det blevet anskueliggjort, at der er et pænt stykke til andet geled, der skal bære stævner og tv-interesse, når VM-kampene er dyre og langt imellem, og i mange tilfælde på udebane.
”Vi bygger ikke vores boksere op med nemme kampe for at pynte på deres rekord,” skrev Primetime forleden i en pressemeddelelse. Det er måske at gøre en dyd af nødvendigheden. Derfor vil vi formentlig også se hårde matchninger på kommende Primetime stævner. Men det er en balancegang.
Det er jo sådan set ikke svært at bygge en 25-0 rekordliste. Men skal bare have tiden, tålmodigheden og pengene til at købe lave kampe med tilstrækkeligt overkommelige modstandere, indtil man kapitaliserer.
Det er bare en balancegang, hvor hurtigt en promoter skal teste sine boksere. Det er nemlig heller ikke nødvendigvis så svært at sortere boksere hurtigt fra med overmatchninger. Og Danmark er et ret lille land, med en begrænset mængde talenter, så det er dyrt at miste talenter for hurtigt. En del af Danmarks håbefulde profboksere gennem de sidste 10 år er væk – ingen nævnt, ingen glemt.
Derfor er det vigtigt at holde fast i nogen af matchmakingens gamle dyder, når afløserne for Thorslund/Bank/Zaren/Mortensen snart skal findes – ikke bare fordi at publikum også kræver en vis spænding på stævnerne. Der skal omhu og dømmekraft til, og strategier der nok er ambitiøse, men også realistiske. Det behøver ikke at være nye verdensmestre, der bliver bygget, men navne der kan lokke publikum til senere stævner. Verdensmestre er også dyre i vedligeholdelse.
Zarens chance
Oliver Zaren tog en chance ved at tage til Canada og møde Osleys Iglesias. Ikke nogen stor chance, kunne man mene, men VM-kampe hænger ikke på træerrne, så det var en chance, der skulle tages.
Selv om Zaren er bygget fornuftigt op havde bokset EM-kamp på udebane i juni, så var Iglesias et stort step op i forhold til Zarens hidtidige modstandere. Men danskeren gjorde det faktisk fint i de første fem omgange, og han vandt to omgange hos den amerikanske sidedommer Robin Taylor.
Så betød en øjenskade, at Zaren ikke kunne se med venstre øje mod højrefodsbokseren Iglesias, der samtidig er kendt at skrue op for kedlen omkring 5. omgang, Og så var løbet hurtigt kørt, men Zaren kunne tage hjem fra Quebec med æren i behold. Og med bokselysten intakt, ifølge meldinger efter kampen.
Zaren har bevist, at han være med på højt international niveau. Men selvfølgelig skal han og teamet en tur tilbage til tegnebrædtet for at sætte nye mål og tegne veje til de mål. Han er kun 26 år, så der er tid nok, hvis man undlader at drive rovdrift på ham.
Oliver Zaren har bokset 11 af 20 profkampe udenfor Danmark. Når han nu skal tilbage på sporet efter en frustrerende teknisk uafgjort i en EM-kamp i Spanien og VM-nederlaget i Canada, så har han brug for kampe i Danmark, og et par sejre. Han skal ikke nødvendigvis møde nulbon’er, men for hårde matchninger lige med det første vil være at afvikle ham. Og det er for tidligt, også for Primetime Boxing, der stadig har brug for navne som Zaren.
