Boudigaard bokser sig til klar pointsejr

Thorbjørn Boudigaard (nu 11-3) startede fornuftigt og kontrolleret mod Tomas Salek (nu 24-9), Tjekkiet. Han holdt afstanden og bevægede sig godt rundt om tjekken, mens han fandt velovervejede åbninger.

Salek bevøgede sig fremad, og når Boudigaard stod for stille, fik den fysisk stærke tjekke serier ind. Salek fortsatte presset i 3. omgang, mens Boudigaard fik blandt andet uppercuts ind, selv om Salek var kommet med.

Boudigaard fortsatte med at bruge rækkevidden i 4. omgang, og han formåede at læse Saleks angreb. Salek havde dog held med nogen dybe serier, og Boudigaard måtte holde lidt pauser. Også i 5. omgang satte Boudigaards jab kombinationer op, men Boudigaard bevægede sig knap så meget, og Salek fik tid til træffere. Sidst i omgangen blev Salek rystet og sendt ned, men kaampleder Freddy Rafn valgte ikke at tælle.

Salek virkede stadig lidt ramt i 6. omgang, men Boudigaard blev også trufffet, når han prøvede at følge op. Cifrene fra sidedommer Søren Saugmann var 58-56, mens Søren Rommelhoff og Jan Christensen havde 60-54.

Kommentarer