Boudigaard med igen i Royal Arena 25. maj

Thorbjørn Boudigaard (3-1) skal igen i ringen ved et Danish Fight Night i Royal Arena, hvor samtlige hans hidtidige profkampe er bokset. Efter et nederlag i debut’en mod Hamza Hussein er det blev til tre sejre, alle før tid.

”Den 25. maj bokser jeg min femte professionelle kamp til Danish Fight Night i Royal Arena! Jeg glæder mig til at tage næste skridt i min karriere,” melder Boudigaard på Facebook.

En modstander er endnu ikke offentliggjort. Han er imidlertid i fuld træning hos Team Kessler, hvor han sparrer med Oliver Zaren og Ditlev Rossing.

“Det har helt klart hjulpet, at vi kan presse hinanden til træning. Det hjælper også på motivationen. På den ene side er der stor konkurrence, fordi vi alle gerne vil være bedre fra gang til gang, men samtidig er der et godt kammeratskab, fordi vi alle er gode venner, så der er en skidegod stemning til træning. Tidligere i min karriere har jeg trænet mere alene og har manglet sparring, men nu har jeg fast mulighed for hård sparring, og rent fysisk er jeg simpelthen kommet i kongeform,” fortæller han i en pressemeddelelse.

Kommentarer