Også Thorbjørn Boudigaard (6-2) får georgisk modstand ved Vejle Fight Night i Hallen ved Bredballe Privatskole den 26. september. Han møder Tamaz Izoria (5-16) i en kamp i sværvægt.
Den 31-årige georgier har også haft profkampe som kickbokser. Som almindelig bokser er han blandt andet blevet knockoutet i 1. omgang af både Jack Mulawayi og den tidligere Kem Ljungquist modstander Mario Kollias. Han er blevet stoppet i 11 af sine 15 nederlag, mens han har vundet 1 af sine 5 sejre før tid.
Izoria er ifølge BoxRec blot 170 cm høj, og han startede sin profkarriere i supermellemvægt. Han er i skrivende stund nr. 903 i sværvægt på BoxRec, hvor Boudigaard er nr. 289.
Kommentarer

