Danny Jensens profdebut planlagt til Durup Hallen 25. december

Bokseklubben BK Nordsalling er ved at arrangere det traditionelle julestævne i Durup Hallen 1. juledag. Her det planen, at Danny Jensen skal profdebutere. Det skriver klubben på sin Facebook side, hvor det også fremgår, at stævnet skal rumme to profkampe og 4-5 amatørkampe.

Danny Jensen har i en lang amatørkarriere hos BK Nordsalling og senere Hornslet BK vundet og jyske, danske og nordiske mesterskaber, og bokset for det danske landshold. På DaBUs oversigt står han noteret for 68 amatørkampe, og han er registreret i 60 kg, letvægt.

Foto: Danny Jensen Facebook
Kommentarer