Denys Pesotskyy slår svensker på points

Den dansk bosatte ukrainer Denys Pesotskyy (nu 2-0) besejrede den svenske profdebutant Mohammed Al-Maliki (nu 0-1), efter 4 ganske underholdende og velboksede omgange.

1. omgang var ret lige, men højrefodsbokseren Pesotskyy fik den måske på en god afslutning. Ukraineren satte lidt mere turbo på i 2. omgang, hvor Al-Maliki fik et lille cut, men svenskeren var stadig med især mod slutningen af omgangen.

Der var godt tempo på, og de to udvekslede sving i 3. omgang, uden at alt ramte. Al-Maliki viste god bevægelighed, mens Pesotskyy prøvede at presse og slog både højt og dybt, og ukraineren sluttede godt.

Pesotskyy startede 4. omgang med gode træffere, selv om Al-Maliki prøvede at komme tilbage. Sejren til Pesotskyy lød på 3-0 – 40-36 fra alle tre sidedommere, Freddy Rafn, Søren Rommelhoff og Søren Saugmann.

Kommentarer