Patrick Nielsen har i et stykke tid ikke haft licens hos det professionelle bokseforbund DPBF. Der er sådan set ikke noget unormalt i, at en inaktiv bokser ikke fornyer sin licens, men efter meldingen om, at Nielsen har tilsluttet sit rockerklubben Satudarah, så er holdningen klar hos DPBF: Bokseren vil ikke få fornyet sin licens, hvis han søger. Det skriver BT
“Han har ikke haft licens i et år. Når han ikke har licens, kan han selvfølgelig ikke bokse. Det næste spørgsmål er så: ‘Hvad så, hvis han søger licens?’ Jamen, så vil vi bruge paragraf 5, hvor der står, at hvis man bringer boksningen i miskredit, og det har han jo gjort, så er der ingen licens,” siger DPBFs formand, Jesper D. Jensen, til BT.