Micki Nielsens karrierestop når medierne

I forbindelse med Patrick Nielsens kamp i Gilleleje i oktober 2019 bekræftede Micki Nielsen, hvad rygtebørsen havde fortalt i en stykke tid: At den aktive karriere var slut, og at han var begyndt på en uddannelse.

Endnu et brud på hånden, i forbindelse med EM-kampen mod Yves Ngabu i Belgien i starten af 2019, var den afgørende faktor. Micki Nielsen var ganske enkelt træt af at gå rundt med brækkede hænder.

“Når værktøjet ikke kan holde, så er håndværket for hårdt,” konstaterede træner Gutte Løiborg ved den lejlighed.

Nu er karrierestoppet også nået frem til Ekstra Bladet, der har spurgt Micki Nielsen.

“Jeg bokser sket ikke mere,” siger Micki Nielsen til Ekstra Bladet.

På Ekstra Bladets uddybende spørgsmål, hvorvidt boksestoppet betyder, at han ikke bokser mere fremover, og at han ikke vil søge bokselicens i fremtiden, svarer han bekræftende.

Foto: KGZ Fougstedt/Team Sauerland, Kilde: Ekstra Bladet
Kommentarer