Dzindo forhandler om kamp i Indien

Haris Dzindo (13-0) forhandler i disse dage om en kamp i Indien. Hvis forhandlingerne falder på plads, bliver der tale om en svær opgave, for manden i det modsatte ringhjørne bliver efter planen den tidligere amatørstjerne Vijender Singh (12-1), OL-bronzevinder i 2008, og VM-bronzevinder fra 2009.

“Det er prisen, der skal forhandles om, da han er en “stjerne” i Indien, og jeg bokser ikke for små penge,” fortæller Haris Dzindo til Boksenyt.

Singh har som amatør slået navne som Badou Jack, Sergiy Derevyanchenko og Hampus Henriksson, men han har tabt til Erislandy Lara. Som professionel har han dog endnu ikke helt nået det niveau, han blev spået. Han er i skrivende stund BoxRec’s nr. 102 i supermellemvægt, hvor Dzindo er nr. 332.

Kommentarer