El Ahmad møder tidligere Jallaw-modstander

I december leverede moldoviske Marius Col (2-16) god modstand, da han tabte på points til Mahdi Jallaw i Korsør. Nu skal Col igen til Danmark, for i Nykøbing F. Hallen den 17. maj skal han møde Ahmad El Ahmad (4-0).

Col er i sine 16 nederlag kun blevet stoppet 2 gange. Han er da også gået tiden ud i sine 4 kampe siden Korsør. Han er lidt tungere end El Ahmad, der i Korsør vandt DM i fjervægt mod Michael Nielsen. I skrivende stund er Col nr. 1.740 på BoxRec i letvægt, hvor El Ahmad er nr. 449 i superfjervægt.

Kommentarer