Ilias Faour (5-0) skal forberede sig på en ukrainsk modstander ved Primetime Boxings stævne i Sportium i Varde den 6. december. Han møder Ivan Martyniuk (3-3) i en kamp sat til 4 omgange.
Den 30-årige ukrainer er i dag bosat i Polen. Han startede sin professionelle karriere i 2018 med to KO-sejre hjemme i Ukraine. I 2024 vendte han tilbage med en KO-sejr i Tjekkiet, men han har som journeyman tabt sine tre kampe i 2025, alle points. Han har samtidig bokset som amatør i den polske holdturnering.
Martyniuk er i skrivende stund nr. 921 i letvægt på BoxRec, hvor 20-årige Faour er nr. 441 i superfjervægt.
Kommentarer

