Francis Fordjour (1-0) skal igen i ringen til en Thorslund-stævne, når han bokser i Royal Arena den 25. maj. Han glæder sig til at gentage den oplevelse, han fik første gang den 24. februar.
“Jeg er meget spændt på den 25. maj. Min første kamp var jo hurtigt overstået. Det var lækkert, at kunne mærke de tyndere handsker og få smidt trøjen. Det var noget af en oplevelse. Stemningen var fantastisk, og det har bare givet mig blod på tanden til at vise hele bokse-Danmark, at de skal holde godt øje med mig de kommende år,” siger Francis Fordjour i en pressemeddelelse.
Den 22-årige letweltervægter fik sin profdebut hurtigt overstået. Man slagkraft er ikke det, han har på repertoiret, fastslår han.
“Jeg synes, at folk undervurderer mine tekniske færdigheder. Det går jo ikke, at man svinger vildt, hvis man ikke kan ramme. For at kunne stoppe en modstander, skal man ikke kun kunne slå hårdt, man skal også vide, hvad man gør,” siger Fordjour.