Idrissi vinder teknisk kamp på points

Elias Idrissi (nu 8-0) startede behersket mod Jampier Oses (nu 21-14-1) fra Venezuela i en 1. omgang, hvor få lige træffere faldt i øjnene i en kamp mellem to bevægelige boksere, med Idrissi som den styrende, men Oses viste også kompetent boksning.

I 2. omgang prøvede Idrissi at styre med jabbet, og samtidig slå både højt dybt. Sidst i omgangen fik Idrissi en god serie ind. I 3. omgang begyndte Idrissi i momenter at lægge mere pres på, uden at forivre sig. Venezuelaneren havde dog også stadig sine momenter i teknisk kamp.

Idrissi pressede også i 4. omgang i momenter, men Oses svingede lidt mere end i starten, for at prøve at sætte sig i respekt hos danskeren. I 5. omgang fortsatte Idrissi temposkiftene med korte spurter. Når Idrissi lagde tryk på, var Oses presset, og også i 6. omgang var Idrissi den styrende og sluttede med et par gode træffere.

Dommersedlerne efter de 6 omgange sagde 59-55 (Per K. Hansen) og 2 x 60-54 (Jan Christensen og Søren Rommelhoff).

Kommentarer