Jacob Bank (13-0) får en solid opvarmning til en formentlig større opgave senere på efteråret, når han på undercardet til Dina Thorslund i Gråkjær Arena i Holstebro den 30.august møder Rafael Amarillas Ortiz (16-6-1) fra Mexico, i en 8-omganges kamp.
Højrefodsbokseren Ortiz vandt i 2022 på points over 10 omgange over landsmanden Omar Chavez, søn af legendariske Julio Cesar Chavez. I 2021 vandt han over veteranen Saul Roman.
Den 29-årige mexicaner er blevet stoppet i 5 af sine seks nederlag, hvor tre af nederlagene er kommet i Canada, og to i Tyskland. Han er i skrivende stund nr. 361 i mellemvægt på BoxRec, hvor Bank er nr. 24 i supermellemvægt.
Kommentarer