Jacob Porsgaard taber split decision

I forhold til aftenens første profkamp blev det tekniske niveau løftet klart, da Jacob Porsgaard (nu 6-1) mødte Luca Di Loreto (nu 5-1-1) fra Italien.

Di Luca både kunne og ville bokse, og han gav Porsgaard nok at se til i 1. omgang, der sluttede med, at begge blev ramt ganske hårdt. I 2. omgang havde Porsgaard svært ved at finde timingen, og Di Luca var god til at læse ham, så det så ud til at være en italiensk omgang. Porsgaard angreb endte oftest i ingenting mod den bevægelige italiener, der leverede gode kontraer.

I 3. omgang blev det også til en del bryderi, men da Di Luca boksede mere defensivt, fik Porsgaard lidt bedre rum. Italieneren satsede lidt mere i 4. omgang, og en højre sendte Porsgaard til tælling. Porsgaard virkede træt og frustreret.

Sidedommer Søren Saugmann havde en forbløffende 38-37 til Porsgaard, mens Per K. Hansen og Jan Christensen havde samme cifre til italieneren. Den italienske sejr så klarere ud.

Kommentarer