Kim Poulsen gør comeback 10. september

Datoen for Kim Poulsens tilbagevenden til de aktives rækker er nu lagt fast. Det bliver den 10. september i Wien i Østrig. Han skal i sit nye setup efter planen også bokse den 15. oktober, og der er planer om en yderligere kamp den 19. november.

“Det er muligt, at jeg bokser fire kampe i år. Men jeg er i hvert fald sikker på tre,” melder Kim Poulsen til Boksenyt.

Kim Poulsen (28-5) boksede senest i december 2018, da han på udebane i Australien tabte på points til Jayde Mitchell. Han debuterede som professionel i Vejle i 2006, og han har i Danmark bokset for flere promotorer. For nogen år siden flyttede han til Wien, og det har siden været hans base.

Kommentarer