Nyheder fra hele verden i uge 27, 28, 29 og 30.
I San Antonio, Texas, tabte den philippinske fjervægter Mark Magsayo (nu 24-1) både sin ubesejrede status og sit WBC VM-bælte til Rey Vargas (nu 36-0) fra Mexico. Vargas måtte en tur til tælling for en højre i 9. omgang, men med både udnyttelse af længere rækkevidde og kampvilje, når det var nødvendigt, havde Vargas fat i den længste ende af kampen. Det endte med en split decision til Vargas, 2 x 115-112 (Tim Cheatham og David Sutherland) og 113-114 (Jesse Reyes). Her er highlights:
I Tokyo, Japan, forsvarede japanske Kazuto Ioka (nu 29-2) fra Japan sin WBO VM-titel i superfluevægt med en klar pointsejr over den philippinske veteran Donnie Nietes (nu 43-2-6). Ioka var væsentligt mere aktiv, selv om Nietes havde sine momenter, og det endte med cifrene 120-108, 118-110 og 117-111. Her er kampen:
Thailandske Thammanoon Niyomtrong (nu 24-0, aka Knockout CP Freshmart) forsvarede sin WBA Super VM-titel i minimumvægt for 12. gang, da han pointsbesejrede landsmanden Chayaphon Moonsri (nu 55-3, aka Wanheng Menayothin) i en lokal storkamp i Chonburi, Thailand. Niyomtrong byggede et stor forspring op, som Moonsri ikke kunne hente med en slutspurt. Cifrene var 119-109 (Carlos Costa), 117-111 (Armando Garcia) og 116-112 (Prommase Chakshuraksha). Her er kampen:
Engelske Chris Billam-Smith (nu 16-1) forsvarede i Bournemouth EBU EM og Commonwealth titlernei cruiservægt mod landsmanden Isaac Chamberlain (nu 14-2). Cifrene var identiske og relativt klare 117-111 fra alle tre sidedommere, Guido Cavalleri, Vincent Dupas og Mark Lyson, men det var ikke en let opgave for Billam-Smith. Især i første halvdel af kampen havde Chamberlain sine momenter, men det konstante pres fra Billam-Smith blev afgørende. Her er et interview med Billam-Smith efter kampen:
Diverse nyt
Den nuværende WBC-verdensmester i sværvægt, Tyson Fury, flirter med tanken om at stoppe karrieren, selv om han ikke har droppet titlen. Den tidligere mester, Deontay Wilder, flirter med et comeback mod en endnu ikke valgt/offentliggjort modstander. Meget tyder dog på, at begge lurepasser på rematchen mellem Oleksandr Usyk og Anthony Joshua, i håbet om en sejr til Joshua. Der er nemlig i så fald stadig store penge i englænderen, ikke så mange i Usyk. Her er et snart to måneder gammelt interview med Wilder:
Der er blevet rumlet meget i USA om en kamp mellem Gervonta Davis og Golden Boy’s nye håb Ryan Garcia. Men både Davis’ promoter, Mayweather Promotions (med Showtime som tv-partner) og Golden Boy (med DAZN som partner) slår fast, at kampen nødvendigvis må bokses i deres eget regi, og ingen af parterne vil åbenbart give sig. Og Garcia vil åbenbart fremover bokse i letweltervægt. Men ifølge Davis’s træner så kommer kampen nærmer:
Mexicaneren Gilberto Ramirez er nu mandatory udfordrer til WBA-mesteren i letsværvægt, Dmitry Bivol. Promoter Eddie Hearn vil imidlertid have Bivol til at møde englænderen Joshua Buatsi før Ramirez. Hvis det lykkes for Hearn, kan en rematch mellem Bivol og Saul “Canelo” Alvarez have lange udsigter. Her er et interview Ramirez, hvor han fraråder Canelo at møde Bivol:
Siden skotske Josh Taylor forsvarede WBA/WBC/IBF/WBO-titlerne i letweltervægt med en kontroversiel split decision over englænderen Jack Catterall, er Taylor blevet frataget. Nu ser det ud til, at Taylor skal møde Catterall i en rematch den 26. november i Glasgow. Det kan også koste Taylor IBF-titlen, så rematchen kun bliver om WBO-bæltet. Her er et par uger gammelt interview Taylor:
Kommende kampe
Devin Haney (28-0) fra USA og australske George Kambosos (20-1) mødes i en rematch den 16. oktober i Melbourne, Australien, Haney’s WBA/WBC/IBF/WBO VM-titler i letvægt vil være på højkant. Her er lidt glimt fra Haneys træning:
Kvindeboksningen er øverst på plakaten den 10. september i London. Allerøverst står den længe ventede unification i mellemvægt mellem WBA/WBC/IBF-mester Claressa Shields (12-0) fra USA og WBO-mester Savannah Marshall (12-0) fra England. Og på samme stævne skal det nye amerikanske håb Mikaela Mayer (17-0), IBF/WBO-mester i superfjervægt, møde WBC-mester Alycia Baumgardner (12-1). Her er interviews med Shields og Mayer:
WBC-verdensmesteren i cruiservægt, Ilunga Makabu (29-2) fra Congo, skal efter planen have hjemmebane, når han den 30. september i Kinshasa møder WBAs “almindelige” mester Ryad Merhy (30-1) i en unification.
WBA Super mester er franske Arsen Goulamirian – og det kunne se ud til, at WBA vil spolere Merhy’s chance. De har nemlg beordret Goulamirian og Merhy til at møde hinanden, og de har givet parterne frist til den 15. august til at acceptere kampen.
De kommende tre uger
Vi skal et par uger frem, til lørdag den 20. august, før der for alvor sker noget – men så er det også med en storkamp i sværvægt
WBA/IBF/WBO-verdensmesteren i sværvægt, Oleksandr Usyk (19-0) sætter bælterne spil i en rematch mod den tidligere mester, Anthony Joshua (24-2). De mødes i Jeddah, Saudi Arabien. Her taler Usyks promoter, Alexander Krassyak, om kampen og forberedelserne, fulgt at et interview med Joshua:
Samme dag, i San Diego, Calif., forsvarer mexicanske Emanuel Navarrete (35-1) sin WBO VM-titel i fjervægt mod landsmanden Eduardo Baez ((21-2-2). Her er lidt fra Navarretes træning:
Også amme lørdag byder på dobbelt VM-stævne i Hollywood, Florida, Alberto Puello (20-0) fra den Dominikanske Republik og Botirzhon Akhmedov (9-1) fra Uzbekistand mødes om den ledige WBA VM-titel i letweltervægt, mens venezuelaneren Roger Gutierrez (26-3-1) forsvarer WBA VM-bæltet i superfjervægt mod Hector Garcia (15-0) fra den Dominikanske Republik. Her er et interview med Puello: