Kim Poulsens næste kamp bliver mod ungarer 17. december

Kim Poulsen (30-5) skulle have bokset i Linz i Østrig den 19. november, men den kamp meldte han afbud til, på grund af en skade.

”Jeg meldte fra på grund af en håndskade fra sidste kamp, 10 dage før kampen. Hvis det var sket igen den 19. november, var det kritisk, da jeg jo bokser 10 omgange den 17. december,” melder Kim Poulsen.

Poulsen skal nu i Wien møde ungarske Ferenc Katona (10-9-3) i en kamp over 10 omgange på 72,5 kg (mellemvægt, 160 pounds).

Katona boksede i denne måned uafgjort i en kamp i Østrig, og han har tidligere bokset uafgjort hjemme i Ungarn mod Oszkar Fiko, som vi har set et par gange i Danmark. Udover sejre i Ungarn har Katona tabt på landevejen i kampe i Irland, England, Frankrig og Rumænien. Han beskrives som en aggressiv bokser, der gerne farer fremad.

Kommentarer