Ljungquist møder svensk-tanzanianer ved julestævne i Durup

Kem Ljungquist (14-0) møder Awadh Tamim (15-5), født i Tanzania men bosat i Sverige, i en profkamp ved BK Nordsallings stævne 1 juledag i Durup Hallen.

38-årige Tamim fik for ikke så længe siden opmærksomhed, da det forlød, at han skulle amerikaneren Jarrell Miller i Tanzania. Det viste sig at være en and, men det var det ikke, da han i juni noget overraskende knockoutede tysk-albanske Shkelkim Ademaj i en mindre titelkamp i Tyskland.

I en profkarriere, der strækker sig tilbage til 2003, er Tamin blev stoppet af større navne som Denis Bakhtov, Timur Ibragimov og Bogdan Dinu.I 2021 blev det til to nederlag i svenske lokalopgør, til Samo Jangirov og Marios Kollias.

“Jeg glæder mig til at bokse igen og mærke stemningen i en altid intens og fyldt Durup-hal.
Kampen vil blive bokset over 8 omgange i vægtklassen sværvægt,” skriver Kem Ljungquist på Facebook. Det bliver Ljungquists femte kamp i år. Han boksede senest i Nykøbing Falster, hvor han vandt en WBC-titel i bridgervægt, og han har en kamp i kalender 5. maj næste år, hvor han bokser på Døllefjelde-Musse marked.

Kommentarer