Ljungquist vs. Seferi om IBF International i sværvægt

Det bliver IBFs ledige International titel i sværvægt, der bliver kæmpet om, når Kem Ljungquist (14-0) og albansk-schweiziske Sefer Seferi (25-3-1) mødes den 5. maj på et stævne i forbindelse med Døllefjelde-Musse Marked på Lolland.

Ifølge pressemeddelelsen er det første gang, en dansk bokser på hjemmebane får muligheden for at bokse om en titel i sværvægt i ét af de fire store verdensforbund. Da Ljungquist sidste slog Benoit Huber i Nykøbing, var det om en WBC International titel i bridgervægt, en vægtklasse mellem cruiservægt og sværvægt. Claus Bertino boksede i 2012 om en WBA International titel på udebane i Polen.

Tidligere IBF International mestre i sværvægt de senere år blandt andet været Kubrat Pulev, Robert Helenius, Adrian Granat, Alexander Dimitrenko, Bryant Jennings og Filip Hrgovic. Senest vandt engelske Nathan Gorman titlen ved i 2022 at slå Thomas Salek.

Team Ljungquist lover mindst fire profkampe på undercardet. Heraf vil to være om mindre titler.

Kommentarer