Lukas Bauer besejret i U19 VM kvartfinale

Lukas Bauer nåede ikke i medaljerne ved U19 VM i Benidorm, på trods af to flotte, indledende sejre. I kvartfinalen i weltervægt (67 kg) blev han besejret af Nurbek Mursal fra Kazakhstan. Bauers endelige placering i turneringen afgøres af kazakhstanerens videre færd.

Bauer vandt 1. omgang hos tre af de fem sidedommere, efter at have presset på mod den klogt boksende og samtidig fysisk stærke kazakhstaner. Bauer var godt med i 2. omgang, men fik en henstilling for at stange, og Mursal fik det reneste arbejde ind. Omgangen var kazakhstansk hos alle fem sidedommerere, og 3. omgang var ikke meget anderledes.

Slutcifrene var 30-26 fra en fransk og bulgarsk sidedommer, 29-26 fra en algiersk og 29-27 fra en argentinsk og en marokkansk sidedommer.

Foto: Lukas Bauer Facebook
Kommentarer