Sofie Rosshaug i U19 VM semifinale

Sofie Rosshaug i 50 kg (letfluevægt) vandt sin kvartfinale over Shirley Paez Beltran fra Colombia, og sikrede sig dermed medalje ved U19 VM i Benidorm, Spanien.

Rosshaug vandt 1. omgang 10-9 hos alle fem sidedommere. Men den fysisk solide colombianer blev ved med at komme fremad, så Rosshaug var på hårdt arbejde, selv om hun landede de reneste træffere. 2. omgang blev vundet af Beltran hos en enkelt sidedommer, men hos de fire var Rosshaug nu foran 20-18 efter to omgange.

I 3. omgang virkede Beltran en smule træt, og tempoet gik en smule ned, og Rosshaug kunne holde den hjem. De blev til en dansk 5-0 sejr. Cifrene var 30-27 hos den marokkanske, bulgarske, argentinske og kazastanske sidedommer, mens en dommer fra de arabiske emirater havde 29-27.

Rosshaug skal i onsdagens semifinale møde en bokser fra Vietnam.

Kommentarer