Lundgaard møder venezuelaner i Blokhus 12. april

Frederik Lundgaard (1-0) får fornøjelsen af venezuelanske Ernesto Martinez (16-8-2), når han går i ringen på hjemmebane i Fun Art i Blokhus den 12. april, på Primetime Boxing og Pandrup Bokseklubs pro-am stævne. Kampen er sat til 6 omgange.

30-årige Martinez ligner på papiret et betydeligt step op for Lundgaard i forhold til hans profdebut på Danish Fight Night i efteråret. I 2018 tabte Martinez en split decision til landsmanden Michell Banquez, der var 15-1, og i december vandt han overraskende på udebane på TKO over kroaten Arijan Goricki, der var var 15-4-1.

I sine to kampe inden sejren over Goricki tabte Martinez på points til landsmanden Maikel Ordosgoitti, der var 12-0, og englænderen Tyrone Buttigieg, der var 6-0. Martinez er kun blevet stoppet i 2 af 8 nederlag, mens han har vundet 9 af 16 sejre før tid.

De resultater gør i skrivende stund Martinez til nr. 521 i fjervægt på BoxRec, hvor Lundgaard er nr. 1.117 i superfjervægt.

Kommentarer