Simon “Vikingo” Madsen (11-0) går lørdag i ringen i Cancun, Mexico. Her møder han Mario “Cachalote” Vera (5-4), der oftest har bokset i letmellemvægt. PÅ BoxRec er Vera dog rangeret som nr. 418 i mellemvægt, hvor Madsen er nr. 107.
I Vera’s seneste tre kampe har han tabt til modstandere med fine rekordlister, de to seneste ubesejrede. Tilbage 2017 boksede han en kamp i mellemvægt over 12 omgange, som han vandt klart, så han ved godt, hvordan man bokser en professionel distance.
For nogen tid siden forlød det, at Madsen skulle bokse denne dato i Guadalajara – langt fra den østkyst, hvor Madsen bor – men kampstedet er altså nu i Cancun. Kampen i Guadalajara var aftalt med promoteren Cancun Boxing, men dem bokser han ikke længere for, melder Madsen.