Frank Warren: Mahfoud vs. Serrano i England 24. september

Den engelske promoter Frank Warren meddeler, at Sarah Mahfoud sin unification mod Amanda Serrano den 24. september, på et Frank Warren stævne i Manchester. Amanda Serrano (42-2-1) tager sine WBC og WBO bælter med i ringen, mens Sarah Mahfoud (11-0) medbringer IBF-bæltet.

Ifølge Boxingscene afventer kampen dog officiel godkendelse fra WBO. Serrano havde planlagt en mandatory mod WBO-Interim mesteren Brenda Carabajal på et Jake Paul stævne i New York i august, men det stævne blev aflyst, da hovedkampen ikke blev til noget.

Serrano boksede senest, da hun i New York tabte en omdiskuteret split decision mod irske Katie Taylor, med WBA/WBC/IBF/WBO VM-titlerne i letvægt på spil, Hun har gennem årene vundet VM-titler i store forbund i superfluevægt, bantamvægt, superbantamvægt, superfjervægt, letvægt og letweltervægt, udover fjervægt.

Mahfoud vandt IBF Interim titlen i februar 2020, og blev efterfølgende gjort til rigtig verdensmester. Den titel forsvarede hun mod tyske Nina Meinke i april.

Kommentarer