Mikkel Nielsen stopper Haziri i comeback

Mikkel “Pjatrøv” Nielsen (nu 10-2) var i sin første kamp i to-et-halvt år sat op mod Venhar Haziri (5-4-2) fra Kosovo.

Hazırı startede ikke så aggressiv som frygtet, og Nielsen havde god kontrol fra starten, selv om Haziri også ville bokse med. I 2. omgang satsede Haziri lidt mere, men midt i omgangen ramte Nielsen godt dybt. Haziri kom dog tilbage sidst i omgangen.

I 3, omgang var der lidt stillingskrig, med Nielsen som den mest offensive, men Haziri havde også sine momenter, selv om meget gik i paraderne. Nielsen kom stærkt i gang i 4. omgang, og Haziri blev presset af mange bomber. Kampleder Freddy Rafn valgte at skride ind efter 1:19 af omgangen, da Haziri var trængt af bomber i ringhjørnet.

Kommentarer