Ny modstander til Lynggaard på Ljungquist stævne

Andreas Lynggaard (6-2) skulle have mødt hollænderen Melvin Wassing på Ljungquist-stævnet den 5. maj på Døllefjelde-Musse Marked. Men Wassing blev den 1. april skadet og stoppet i en kamp i Holland. Nu skal Lynggaard i stedet møde manden, der stoppede Wassing, nemlig Nick Postma (3-3-1), også fra Holland.

“Melvin Wassing blev i weekenden stoppet af sin Landsmand Nick Postma til et stævne i Holland, og han kan derfor ikke bokse 5. maj. Men vi har handlet hurtigt, og vi har fået hans overmand til at komme og kæmpe om titlen mod Andreas i stedet,” skriver Team Ljungquist i en pressemeddelelse.

33-årige Postma er i skrivende stund nr. 348 på BoxRec i letsværvægt, hvor Lynggaard er nr. 371. Hollænderen vandt 2 af sine 3 første profkampe og boksede én uafgjort, men tabte derefter 3 i træk inden sejren over Wassing.

Kampen gælder stadig WBF Intercontinental titlen i letsværvægt.

Kommentarer