Overkommelig modstander til Kim Poulsen i Wien

På papiret ligner det ikke nogen voldsomt svær modstander,  Kim Poulsen (30-6) skal tilbage på efter sin skade, den 19, august i Wien.

Dalibor Balej (1-8) hedder modstanderen, og han er fra Serbien. Han er blevet stoppet i 5 af sine 8 nederlag. Han har tre gange gæstet Combat Garage Club, hvor dette stævne finder sted, senest i marts, hvor Max Seler slog ham ud i 1. omgang. Poulsen forventer da heller ikke nogen hård kamp.

“Jeg skal bare have følelsen igen. Og for at gå i ringen i september igen med en god portion selvtillid, så er det vist fint. Det er ingen tryllekunstner, og en mand jeg ikke bør gå længe med,” melder Kim Poulsen.

Kommentarer