Søndag indløb der afbud fra Payman Akbari’s planlagte modstander fredag i Struer, spanske Jon Martinez. Så matchmaker Thomas Madsen kom på ekstra arbejde med kort varsel at finde en ny mand til det modsatte ringhjørne.
Der blev til nicaraguaneren Cristian Narvaez (6-28-6), en erfaren journeyman der kun er stoppet én gang, og som plejer at gå tiden ud mod selv stærke modstandere. Så selv om afbuddet ærgrer TK Promotion, så ser de Narvaez som en fuldgod erstatning.
“Det var ude af vores hænder desværre, men ikke en dårligere kamp af den grund. Tværtimod forventer vi et brag af en kamp med en yderst erfaren modstander, som har mødt nogle af de rigtigt gode i vægtklassen,” skriver TK Promotion på Facebook.
Blandt de navne, Narvaez har gået alle omgange med, er den nykårede IBF-verdensmester Sonny Edwards, VM-udfordreren Jay Harris, den tidligere Europamester Luca Rigoldi, EU-mesteren Mauro Forte, den tidligere WBA-verdensmester Jamie McDonnell og den tidligere Europamester Karim Guerfi.
Mange af disse kampe har været i lettere vægtklasser end Akbaris superfjervægt, men senest har han mødt de englændere Reece Mould og Michael Gomez, der bokser i og omkring superfjervægt. Narvaez’ eneste KO-nederlag var i 2018, til landsmanden Ernesto Irias hjemme i Nicaragua.