2021 markerer 90-års jubilæet for Dansk Professionel Bokse-Forbund. Det kan forbundet takke ikke mindst Peter Freuchen for. Han var nemlig én af de væsentligste initiativtagere til at at stifte forbundet, og han var DPBFs første formand.
Peter Freuchen blev verdenskendt for meget andet end boksning. Opdagelsesrejsende, Grønlandsforsker, forfatter, journalist og filmmand, og under krigen modstandsmand, der måtte flygte til Sverige – hvorfra han rejste til USA for at bosætte sig.
Hans betydning for dansk professionel boksning er knap så kendt i dag, men ved DBPFs jubilæum har Hall of Feme udvalget valgt at huske og hædre Freuchen, som det eneste nye valg for 2020. Han er valgt i kategorien “Personligheder udenfor ringen”.
Freuchen var mere end almindeligt bokseinteresseret og engageret. Og han var en drivende kraft i sporten og som forbundet formand i en æra i 30’erne, hvor DPBF også måtte træde ind som aktiv stævnearrangør
Han var formand, indtil andre aktiviteter og rejser tog så meget tid, at han måtte trække sig. Men hans store bokseinteresse varede ved indtil hans død i 1957.