Ukrainske Nikolay Piddubnyy (nu 4-0) startede kontrolleret mod Charly Mbuyi (nu 4-6) fra Frankrig, og prøvede at sætte træffere op bag den lige venstre. Mbuyi satse på få effektfulde kontraer, men fik ikke meget ind.
Piddubnyy slog flere og mere varierede slag, både højt og dybt. Mbuyi prøvede hooks og uppercuts i 2. omgang, men de fleste træffere var ukrainske. Også i 3. omgang havde Piddubnyy rimelig kontrol, men franskmanden var med i kampen indtil slutningen af omgangen, hvor et højre kryds sendte ham rystet ned. Han kom dog op og gik omgangen ud.
I starten af 4. omgangen måtte Piddubnyy til gengæld ned for et sving. Han kon og svarede igen, da Mbuyi ikke kunne følge op, og han sluttede omgangen bedst. Piddubnyy tog styringen i 5. omgang, mens Mbuyi lurede defensivt med sving. En kort hæjre sendte han hårdt i gulvet, og kampleder Per K. Hansen talte ham ud efter 1:54 sekunder af omgangen.

